Nordjyllands Politi uddrag af døgnrapporten den 4. maj 2021
Narkopåvirkede bilister, voldelig optræden og indbrud i lejlighed. Læs uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi

Narkopåvirkede bilister
Nordjyllands Politi måtte i det forgangne døgn endnu engang gribe til anholdelse af to narkopåvirkede bilister. Første sag er fra mandag aften kl. 2054, hvor en patrulje bemærkede en personbil på Liljevej i Jerslev. Bilen blev standset og den efterfølgende narkotest viste, at føreren var påvirket af både hash og kokain. En lille times tid efter midnat var den så gal igen. Denne gang i Aalborg på Østre Alle. En bil blev standset for en rutinemæssig kontrol, og her viste det sig så, at føreren var påvirket af hash. I begge tilfælde blev føreren anholdt, og der blev udtaget en blodprøve som bevis i sagerne.Voldelig optræden
Mandag aften måtte politiet tilkaldes til en person, der udviste voldelig optræden overfor flere gæster på et værtshus i Jomfru Ane Gade. Optrinet skete uden for værtshuset. Den voldelige optræden belønnes med et bødeforlæg og bortvisning fra Jomfru Ane Gade.Indbrud i lejlighed
I en periode på ca. fire timer fra mandag eftermiddag, blev der lavet indbrud i en lejlighed på Lindegårdsvej i Frederikshavn. Gerningsmanden er kommet ind igennem en terrassedør, der stod på klem.Der var gennemrodet en reol og nogle skabe i stuen og der var umiddelbart ingen spor efter gerningsmanden.Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555