Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

3. februar 2023 12:34

Vidner til ulykke med spøgelsesbilist søges


Nordjyllands Politi efterlyser nu to vidner til det færdselsulykke, der skete på Frederikshavns-motorvejen i går aftes, den 2. februar 2023 ved Hjallerup. De to vidner kørte i en mindre personbil samt en lastbil, der muligvis havde hænger på. Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Det oplyser den ansvarlige for efterforskningen af ulykkens nærmere omstændigheder, politikommissær Michael Karstenskov.

Ulykken skete mere præcist på Frederikshavnsmotorvejen E45 i det sydgående spor, syd for afkørsel 16 Hjallerup Nord ved Hjallerup den 2. februar 2023 kl. 20:08. 

”Vi kan via overvågning se, at spøgelsesbilisten kørte ned ad afkørslen – mod færdselsretningen – på motorvejen i det sydgående spor ved Bouet i Nørresundby. Her fortsatte spøgelsesbilisten i nordlig retning, og her ses det, at en mindre personbil i ukendt farve og med et ukendt registreringsnummer måtte foretage en hård opbremsning for at undgå påkørsel,” forklarer politikommissær Michael Olesen, der forsætter:  

”Umiddelbart bag ved denne mindre personbil kørte en lastbil – formentlig med hænger – i ukendt farve og også med ukendt registreringsnummer”. ”Lastbilen måtte ligeledes foretage en hånd nedbremsning for at undvige spøgelsesbilisten og derved undgå sammenstød.” 

Nordjyllands Politi vil gerne, pointerer politikommissæren, i kontakt med føreren af den mindre personbil og lastbilen, der måtte undvige – ligesom politiet også gerne vil høre fra andre trafikanter, der måtte undvige, inden selve påkørslen, der fandt sted ved afkørsel 16 Hjallerup Syd. 

Vidner og borgere med relevante oplysninger kan kontakte politiet på telefon 114. 


Pressens kontaktperson: 

* Michael Karstenskov, politikommissær,  5119 1656

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

12. maj 2025

Nordjyllands Politi

Asaa: Status på efterforskning

Nordjyllands Politi modtog søndag 11. maj en anmeldelse om trusler på en adresse i Asaa. Undervejs i løbet af den efterfølgende anholdelsesaktion afgiver politiet skud. Sagen efterforskes fortsat – tre personer er anholdt.

6. maj 2025

Nordjyllands Politi

Sag om afgivelse af skud overdraget

En politipatrulje afgav under en politiforretning i går aftes, den 5. maj 2025, skud mod en person. Manden blev såret i benet, men pågældende er uden for livsfare. Sagen er blevet overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

29. april 2025

Nordjyllands Politi

Undersøgelser af tragisk ulykke afsluttet

Tirsdag aften, den 18. marts 2025 kl. 2103, skete der en alvorlig færdselsulykke med en motorcykel på Gattenvej ved Farsø. Ved ulykken afgik to personer ved døden. Siden da har politiet undersøgt de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Og de undersøgelser har nu fundet sin afslutning.