Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

26. november 2025 12:04

Stor beredskabsøvelse på Hirtshals Havn

Den 3. december 2025 vil Hirtshals Havn danne ramme om en stor beredskabsøvelse, hvor Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Region Nordjylland samarbejder om at afprøve deres indsats i en stor, uforudset hændelse. Øvelsen, som går under navnet Øvelse Tordenskjold, har til formål at styrke samarbejdet mellem myndighederne og træne deres evne til at håndtere komplekse situationer på en effektiv måde.

Politiet

Øvelsen finder sted på Containerkajen 4 på Hirtshals Havn, en af Danmarks vigtigste havneforbindelser, i perioden 17:00 til 21:00, men der vil også kunne ses aktivitet før og efter dette tidsrum. Der vil være opmarch af køretøjer og delvis afspærring på havnens område, og der vil kunne høres udrykningssirener under øvelsen.

Øvelsen vil ikke påvirke færgedriften på havnen. Hvis man skal ombord på en færge eller gå i land i det pågældende tidsrum, skal man blot følge skiltningen i området.

 

 

Styrket samarbejde er afgørende

Øvelsesleder, politiassistent fra Nordjyllands Politi, Morten Haack, understreger vigtigheden af samarbejdet mellem myndighederne: ”Tordenskjold er en vigtig øvelse i, hvordan myndigheder samarbejder. I en situation, hvor flere myndigheder skal agere hurtigt og koordineret, er det essentielt, at vi kender hinandens procedurer og arbejdsgange. Ved at træne dette i et realistisk miljø, får vi ikke kun testet vores tekniske færdigheder, men også vores evne til at håndtere de menneskelige og logistiske udfordringer, der opstår i en stor hændelse.”

 

 

Havnen som testplatform

Øvelsen vil give Hirtshals Havn mulighed for at afprøve deres beredskabsplaner og sikre, at de er rustet til at håndtere eventuelle nødsituationer, som kunne opstå i den travle havn. Hirtshals Havn spiller en central rolle i Danmarks import og eksport, og både gods og passagerer transporteres hver dag gennem det logistiske knudepunkt – hvilket gør det endnu mere vigtigt at have et velfungerende beredskab i tilfælde af uforudsete hændelser.

Klavs Bojsen, beredskabsinspektør i Nordjyllands Beredskab, understreger vigtigheden af at være godt forberedt:
”Hirtshals Havn er et kritisk knudepunkt for både handel og transport, og en beredskabsøvelse som denne er vigtig for at sikre, at alle parter kan reagere hurtigt og effektivt, hvis uheldet er ude. Vi træner i at håndtere både brand, kemikalieudslip og andre store hændelser, som kan opstå i et havnemiljø. Samarbejdet mellem myndighederne er derfor en hjørnesten i øvelsen.”

 

 

Pressens kontakt

Politiassistent Morten Haack, Nordjyllands Politi: 5141 4981 

 

Mulighed for mediedækning

Der vil være yderst begrænsede muligheder for at dokumentere øvelsen, har man spørgsmål til dette, bedes man kontakte øvelsesleder Morten Haack. 

 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

1. april 2026

Nordjyllands Politi

Efterlysning: Har du set René?

Nordjyllands Politi søger fortsat efter René, som sidst er set søndag på Måholtvej i Hals Sønderskov. Har du oplysninger i sagen, så kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.

1. april 2026

Nordjyllands Politi

Tre personer fremstilles i grundlovsforhør i sag om to brande

Tre personer bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. De er sigtet i forbindelse med en eksplosionsagtig brand i Dronninglund natten til mandag samt en brand i Karup J den 26. marts.

31. marts 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi lukker rockerklubhus foreløbigt

Nordjyllands Politi har nu lukket et rockerklubhus ved Rærup ved at indføre et midlertidigt opholdsforbud på adressen.