Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

31. marts 2026 16:04

Nordjyllands Politi lukker rockerklubhus foreløbigt

Nordjyllands Politi har nu lukket et rockerklubhus ved Rærup ved at indføre et midlertidigt opholdsforbud på adressen.

Politiet

Et midlertidigt opholdsforbud gælder for ejendommen Lerbækvej 47, 9310 Vodskov, der tilhører Comanches. 

Forbuddet gælder fra den 31. marts 2026 kl. 16.00 og indtil videre 14 dage frem til den 14. april 2026 kl.16.00.*

 

Beslutningen er truffet på baggrund af en aktuel vurdering af konfliktniveauet i rocker- og bandemiljøet, mellem Comanches og en persongruppe med tilknytning til den ophævede bandegruppering LTF.

“Vi vurderer, at situationen lige nu er så alvorlig, at det er nødvendigt at forhindre ophold på stedet for at beskytte både personer og omgivelser, idet der foreligger en konkret risiko for, at ejendommen kan blive mål for voldelige angreb,” oplyser Sune Myrup, politiinspektør ved Nordjyllands Politi.

Opholdsforbuddet betyder, at ingen må tage ophold i bygningen. Overtrædelse kan medføre en straf på op til to års fængsel.

Samtidig øger politiet deres tilstedeværelse i området for at skabe tryghed blandt borgerne.

“Vi har intensiveret patruljeringen, og vi er synlige i lokalområdet. Borgerne skal føle sig trygge, og vi opfordrer til, at man kontakter os, hvis man oplever noget utrygt,” lyder det videre.

Tiltaget er en del af en forebyggende indsats for at dæmpe konfliktniveauet og undgå, at spændinger udvikler sig yderligere.

 

 

Pressens kontakt 

Politiinspektør Sune Myrup, Nordjyllands Politi: 4030 9359



*Tidspunkter rettet i forhold til første publicering af pressemeddelelse.

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

4. april 2026

Nordjyllands Politi

Eftersøgning fortsætter: Politiet opfordrer til gennemsøgning af egen grund

Nordjyllands Politi søger fortsat efter den savnede mand René, som senest er set i området ved Hals Sønderskov, søndag den 29. marts 2026.

2. april 2026

Nordjyllands Politi

Politiet efterforsker mistænkelige dødsfald i Løgstør

Nordjyllands Politi modtog onsdag den 1. april 2026 klokken 15.44 en anmeldelse om, at to beboere på en adresse i Løgstør – en ældre mand og en ældre kvinde – var blevet fundet afgået ved døden. Omstændighederne omkring fundet gør, at politiet betragter dødsfaldene som mistænkelige.

1. april 2026

Nordjyllands Politi

Efterlysning: Har du set René?

Nordjyllands Politi søger fortsat efter René, som sidst er set søndag på Måholtvej i Hals Sønderskov. Har du oplysninger i sagen, så kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.