Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

5. august 2023 19:02

Politiet anholder mistænkt – efterforskning fortsætter

Nordjyllands Politi har siden i eftermiddags, den 5. august 2023, efterforsket massivt i sagen vedrørende det mistænkelige dødsfald, hvor en mand blev fundet afgået ved døden på shelterplads umiddelbart syd for Vadum Kirke. Denne person er endnu ikke endeligt identificeret, men politiet skred for kort siden, kl. 18:35, til en anholdelse i sagen.

Det oplyser vicepolitiinspektør Kenneth Ginnerup, der opsummerer forløbet således:   

Nordjyllands Politi ankom kort tid efter anmeldelsen ude på findestedet sammen med ambulancepersonale, og der blev straks – som følge af de mistænkelige omstændigheder – indledt en massiv og bred efterforskning. Dette medførte tydelig politi-tilstedeværelse i området med hunde- og beredskabspatruljer, indsatsleder, efterforskere og kriminalteknik samt enheder Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.    

”Vores efterforskningsskridt ledte os hurtigt i retning af en mistænkt person: en 44-årig mand bosiddende i nærområdet omkring Vadum. Og det medførte, at vi her til aften slog til i en hurtig anholdelsesaktion kl. 18.35.” 

Anholdelsen af den pågældende blev gennemført på en adresse beliggende i nærheden af gerningsstedet.  

”Vores undersøgelser i sagen sætter den anholdte i forbindelse med dødsfaldet, og han er derfor blevet sigtet for manddrab.” 

Men af hensynet til politiets videre efterforskningsskridt så kan vicepolitiinspektøren ikke udtale sig yderligere omkring selve sagens detaljer, herunder kan han ikke uddybe yderligere på nuværende tidspunkt, ligesom sigtelserne også kan ændre sig i takt med, at efterforskningsarbejdet skrider fremad.    

”Det, der sker nu, er, at den mistænkte mand skal afhøres af vores efterforskere, ligesom han skal undersøges af vores teknikere med henblik på sporsikring. Derudover skal vi have gennemført vores undersøgelser ude på findestedet, ligesom der også skal foretages retsmedicinske undersøgelse af offeret. Vi har med andre ord fortsat en lang række efterforskningsskridt foran os” afrunder vicepolitiinspektør Kenneth Ginnerup. 

Den anholdte 44-årige mand ventes fremstillet i et grundlovsforhør i løbet af i morgen.  

Politiet modtager forsat oplysninger i sagen. Det kan ses på telefon 114.

Af hensynet til efterforskningen har Nordjyllands Politi ingen yderligere oplysninger til offentligheden på nuværende tidspunkt. 


Pressens kontaktperson

* Kenneth Ginnerup, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, 4048 7646
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

7. november 2025

Nordjyllands Politi

Opdatering vedrørende eftersøgning af 76-årig kvinde

Nordjyllands Politi indstiller den koordinerende indsats i Vognsild vedrørende eftersøgningen af den 76-årige, demensramte kvinde fra Vognsild, men er klar til at rykke ud, hvis der kommer nye tip i sagen.

5. november 2025

Nordjyllands Politi

Dødfunden person ved Vodskov: Efterforskningen fortsætter

Kort før klokken 14.00 tirsdag eftermiddag, den 4. november 2025, modtog Nordjyllands Politi melding om en dødfunden person i et buskads nær fodboldbanerne på Tusborgvej i Vodskov. Undersøgelser har nu fastslået, at der er tale om en mand. Intet tyder på, at der er tale om en forbrydelse.

5. november 2025

Nordjyllands Politi

Opfølgning på eftersøgning af 76-årig savnet kvinde

Nordjyllands Politi fortsætter den intensive eftersøgning af den demensramte 76-årige kvinde, der søndag aften forlod sit hjem i Vognsild ved Aars. Borgere opfordres igen til at kigge grundigt efter i haver, skure, lader og lignende steder.