Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

25. september 2025 01:05

Droner observeret over Aalborg Lufthavn


Nordjyllands Politi modtog klokken 21:44 en anmeldelse om flere uidentificerede droner i luftrummet over Aalborg Lufthavn. Politiet er talstærkt tilstede i området og følger situationen tæt.

Nordjyllands Politi modtog anmeldelsen fra lufthavnens personale og kan på nuværende tidspunkt ikke uddybe, hvor mange droner der er tale om, ej heller hvilken slags.

Chefpolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen fra Nordjyllands Politi fortæller, at der bliver samarbejdet med alle relevante myndigheder, herunder PET og Forsvaret, i bestræbelserne på at bringe forholdet til ophør og pågribe droneoperatørerne:
"Hvis man som borger har observeret noget mistænkeligt i området omkring lufthavnen, så ring straks til politiet på telefon 114 og del din viden."

Jesper Bøjgaard pointerer, at den strategiske hensigt er klar:
"Får vi muligheden, så tager vi dronerne ned."

Samtidig understreger han, at det endnu er for tidligt at udtale sig nærmere om hændelsens karakter:
"Vi kan endnu ikke udtale os om, hvad dronernes formål er med at flyve i området, ligesom vi heller ikke kan sige noget om, hvem den bagvedliggende aktør er. Jeg kan dog sige, at vi ser ind i et intenst efterforsknings- og efterretningsarbejde med henblik på at klarlægge motivet og finde ud af, hvem der står bag flyvningen."

 

 

Fly omdirigeret

To fly er blevet sendt retur mod København, og et andet retur mod Karup, i forbindelse med at luftrummet blev lukket over Aalborg.

Politiet vurderer ikke, at der er fare for de tilbageværende passagerer i lufthavnen eller beboere i området, men beder offentligheden holde afstand til lufthavnsområdet og respektere myndighedernes anvisninger og afspærringer.

Det er pt. ikke muligt at sige noget om morgendagens flytrafik; passagerer skal holde sig orienteret via flyselskabernes respektive hjemmesider og kommunikationskanaler.

 

 

Pressens kontakt

KSN pressetelefonen: 4022 1240
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

2. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Politi i skudafgivelse – ingen tilskadekomst

Nordjyllands Politi blev tidligere i dag, den 2. oktober 2026, kaldt ud til en adresse beliggende i Suensonsgade i Aalborg. Anmeldelsesforholdet gik på nogle voldsomme uoverensstemmelser mellem to personer. ​

18. september 2026

Nordjyllands Politi

Målrettet motorvejsindsats omkring Aalborg: 73 forseelser registreret

Tæt kørsel, overhaling i nødspor og brug af håndholdt mobil. 73 forseelser fordelt på 57 personer blev registreret, da politiet tirsdag satte ind mod farlig adfærd på motorvejene omkring Aalborg.

17. september 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi holder mindedag fredag den 18. september

For at ære de danske politifolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig og i tjeneste siden da, holder Nordjyllands Politi en offentlig mindehøjtidelighed den 18. september.