Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

6. november 2024 10:33

Tre personer sigtet for skud med gelblaster-våben

Siden mandag den 28. oktober 2024 har Nordjyllands efterforsket i den alvorlige sag, hvor der i Støvring-området ved flere lejligheder mod borgere er blevet affyret såkaldte gelblaster-våben, der normalt benyttes til leg- og fritidsaktiviteter. Efterforskningen har nu, takket været tips fra offentligheden og god støtte fra samarbejdspartnere, opnået et gennembrud – og tre unge mænd er blevet sigtet i sagen.

Det oplyser lederen af politiets efterforskning af sagen, fungerende politikommissær ved Nordjyllands Politi Jesper Konttorp-Fredsgaard.

 

De sigtede i sagen er tre lokale unge mænd under 20 år, der bor i Støvring-området. De tre unge mænd blev i går, tirsdag den 5. november 2024, sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Det medfører typisk en bødestraf.

 

”De unge mænd er blevet afhørt, og de har erkendt dele af forholdet,” tilføjer Jesper Konttorp-Fredsgaard, der pointerer, at de sigtede var kede af det hele, ligesom de forstod alvoren af sagen.


”For det er nemlig alvorligt, når man skyder med disse gelblasters i det offentlige rum mod borgere. Selvom det er beregnet til leg- og fritidsaktiviteter, så skaber det helt forståeligt en enorm utryghed, og det kan potentielt føre til farlige situationer, eksempelvis hvis man bliver ramt i øjet,” betoner Jesper Konttorp-Fredsgaard, der understreger, at politiet hurtigt gik ind i sagen og påbegyndte en efterforskning, da man modtog anmeldelsen.

 

Borgertip førte til opklaring

Og derfor er politikommissæren også glad for, at der er nu er sket et gennembrud i sagen, der har ført til sigtelser, blandt andet på grund af godt arbejde af efterforskerne. Jesper Konttorp-Fredsgaard takker også borgerne for deres hjælp i sagen – for som han siger:

”Vi modtog i løbet af efterforskningen flere vigtige informationer fra borgerne – især da vi informerede om sagen via pressen mandag den 28. oktober – og det gav hurtigt gode spor for os at gå efter.”  

 

Jesper Konttorp-Fredsgaard oplyser videre, at man i den seneste tid har efterforsket i alt otte episoder, hvor der er blevet skudt med disse gelblaster-våben. To er begået onsdag den 23. oktober, mens seks er begået søndag den 27. oktober.

 

Da politiet efter anmeldelsen var hurtigt ude i offentligheden med sagen, betød det, at der ikke indløb melding til politiet om flere episoder.

 

Pressens kontaktperson:

  • Jesper Konttorp-Fredsgaard, 3044 7223, Nordjyllands Politi

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

15. juli 2025

Nordjyllands Politi

Efterforskning af dødsfald

Nordjyllands Politi har siden i går, den 14. juli 2025, efterforsket intenst i et mistænkeligt dødsfald, der skete på en adresse i Langholt. Her blev der afgivet skud, og da politiet kom frem til stedet, kunne man konstatere, at en 63-årig mand var afgået ved døden. De pårørende til afdøde er nu blevet underrettet. De nærmere omstændigheder omkring fundet og andre observationer gjorde, at politiet ret hurtigt skred til anholdelse af to personer.

11. juli 2025

Nordjyllands Politi

To mænd mistænkt for drabsforsøg efterlyses

I forbindelse med drabsforsøget på motorvejen den 30. maj 2025 på Nordjyske Motorvej E45 efterlyser Nordjyllands Politi nu to yderligere mistænkte i sagen. Alle oplysninger i sagen skal gives til politiet på telefon 114.

11. juli 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi assisterer norsk politi med et mistænkeligt forhold på færgen i Hirtshals

Nordjyllands Politi har torsdag aften foretaget anholdelse af en person på Hirtshals Havn, som man mistænkte for at have begået væbnet røveri hos en guldsmed torsdag eftermiddag i Oslo. Manden kom med færgen fra Norge.