Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

30. juni 2021 14:42

To køretøjer beslaglagt til streetrace

Nordjyllands Politi slog fredag aften d. 25. juni 2021 til ved et streetrace i Aalborg Øst og beslaglagde i den forbindelse to biler, der kørte vanvidskørsel.

Politilogo på patruljebil

Foto: Niclas Jessen

Færdselspolitiet havde opsnappet, at der ved midnatstid var cirka 150 køretøjer samlet til et såkaldt streetrace på Savannavej i Aalborg Øst – og derfor stod betjentene klar med lasermåleren. 

 

Og der var hurtigt en sag. To biler kørte om kap på en strækning, hvor man må køre 30 km/t. Hastigheden kom op på over 100 km/t. Faktisk blev den bagerste af de to biler, der deltog i væddeløbet, af betjentene på stedet målt til en fart på mindst 104 km/t. Og det er efter de nye, skærpede regler på området vanvidskørsel. Så det betød, forklarer politiassistent Hans Jørgen Bach fra Nordjyllands Politi, at begge de to unge bilister fik beslaglagt deres køretøjer med henblik på senere konfiskation. 

Derudover betød den alvorlige hastighedsoverskridelse, at de to bilister på stedet fik inddraget kørekortet, og de vil modtage en større bøde, ligesom de kan se frem til en ubetinget frakendelse af førerretten, og formentlig vil de kunne idømmes en fængselsstraf på grund af netop de skærpede regler.  

Flere kontroller den aften

Tidligere samme aften, d. 25. juni, blev der også af færdselspolitiet skrevet seks sager om betinget frakendelse af kørekortet for hastighed både på motorveje og i by omkring Aalborg. Blandt andet blev en motorcyklist på Hobrovej i det sydvestlige Aalborg målt til 131 km/t., hvor højeste tilladte hastighed er 70 km/t. – det var en overskridelse på 85 procent, der gav en bøde på 4500 kr. og en betinget frakendelse af kørekortet samt en ny teoriprøve inden 180 dage. Derudover blev der også uddelt to bøder for køre over for rødt lys samt tre tilfælde af brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen. 

”Desværre er der for mange, der kører for stærkt på de nordjyske veje. Vi opfordrer til, at man kører inden for hastighedsgrænserne og efter forholdene i øvrigt. Fart er farlig og bidrager til ulykkernes voldsomhed,” siger vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Søren Pejtersen. 

 

Opgjort pr. 18. juni 2021 har Nordjyllands Politi sigtet 25 personer for overtrædelser, der falder inden for vanvidspakken, som trådte i kraft d.  31. marts 2021. De to sager fra fredag d. 25. juni 2021 indgår ikke i denne opgørelse.  

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

7. april 2025

Nordjyllands Politi

Vidne i sag om vanvidsbilisme søges

Nordjyllands Politi indledte i fredags, den 4. april 2025 kl 19:26, en eftersættelse af en personbil i Aalborg Øst i Øster Sundby og Vejgaard ad blandt andet Chr. Richards Vej mod syd. Det skete i forbindelse med en færdselssag vedr. vanvidsbilisme. Føreren af køretøjet blev anholdt til sagen. Men i forbindelse med opklaringen af sagens nærmere omstændigheder søger politiet nu efter et vidne i sagen. ***Efterlysning aflyst. Vidnet er fundet. Efterforskningen forsætter. Vi takker for offentlighedens hjælp i sagen*** ​

1. april 2025

Nordjyllands Politi

141 køretøjer standset til multikontrol på E45

Mandag den 31. marts 2025 blev der afholdt kontrol af tunge køretøjer på rastepladserne Glenshøj Øst og Glenshøj Vest, Nordjyske Motorvej. Flere forskellige myndigheder var samlet, med henblik på at kontrollere bredt, og i alt blev 141 køretøjer standset og set igennem.

26. marts 2025

Nordjyllands Politi

Rebild Kommune og Nordjyllands Politi styrker samarbejdet om tryghed og indbrudsforebyggelse

Rebild Kommune, Nordjyllands Politi og Bo Trygt har i dag onsdag den 26. marts underskrevet en ny samarbejdsaftale, "Bo trygt i Rebild", der har til formål at fremme trygheden og reducere antallet af indbrud i kommunen.