Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

27. marts 2020 12:51

Skunklaboratorium fundet ved ransagning

Efterforskere fra Nordjyllands Politi foretog i går, torsdag den 26. marts 2020, en ransagning på en adresse i Fjerritslev-området – her fandt efterforskerne et skunklaboratorium. Ung mand sigtet i sagen.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Ransagningen, der blevet foretaget i går aftes omkring kl. 19.30, skete på baggrund af et konkret tip til politiet. 

Og der var noget at komme efter for Nordjyllands Politi.  

”Under vores ransagning fandt vi nemlig på adressen et skunklaboratorium med omkring 200 planter,” siger lederen af politiets efterforsknings-arbejde i sagen, politikommissær Casper Jacobsen. 

Ifølge politikommissæren var der i alt tale om 9 kg. frisk hamp, 7,1 kg marihuana, 1,7 kg hash og lidt kokain. 

”Derudover fandt vi 18 kg ukendt brunt pulver, som vi nu skal have undersøgt nærmere for at fastslå, hvad dét præcist er,” tilføjer Casper Jacobsen. 

Efterforskerne beslaglagde desuden diverse udstyr, der blev benyttet til produktion af hamp. 

I forbindelse med ransagningen blev stedets beboer, en 18-årig ung mand, anholdt og sigtet for salg af narkotika, dvs. for overtrædelse af straffelovens § 191. 

Manden, der erkender forholdet, blev løsladt efter endt afhøringsforløb, men han er fortsat sigtet i sagen, ligesom at politiets efterforskning af sagen fortsætter. 

 

Pressens kontaktperson er: 

* Casper Jacobsen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 6161 9467

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

25. september 2025

Nordjyllands Politi

Indsats mod uidentificerede droner over Aalborg Lufthavn afsluttet

De uidentificerede droner som blev observeret i det nordjyske, befinder sig ikke længere over luftrummet ved Aalborg Lufthavn. En intens efterforskning er gået i gang, og politiet beder alle med oplysninger i sagen henvende sig på telefon 114.

25. september 2025

Nordjyllands Politi

Droner observeret over Aalborg Lufthavn

Nordjyllands Politi modtog klokken 21:44 en anmeldelse om flere uidentificerede droner i luftrummet over Aalborg Lufthavn. Politiet er talstærkt tilstede i området og følger situationen tæt.

12. september 2025

Nordjyllands Politi

Stjal smykker for 100.000 kr.

Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en alvorlig sag om tyveri fra ældre borgere i flere nordjyske byer. En hjemmehjælpervikar er sigtet i sagen.