Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

8. juni 2020 15:10

To corona-hotspots ophæves i Nordjylland


Fra i dag, 8. juni 2020, ophæves to områder som særlige hotspots i forbindelse med corona. Der er tale om Solnedgangspladsen i Gl. Skagen og Kridtgraven i Hasseris. Det tredje, Jomfru Ane Parken, bevares indtil videre med ekstra tilsyn af politiet.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Den 24. april 2020 indførte Nordjyllands Politi et særligt patruljetilsyn på tre forskellige lokationer i Nordjylland, nemlig Jomfru Ane Parken i Aalborg, Kridtgraven i Hasseris, Aalborg og Solnedgangspladsen i Gl. Skagen. Det skete som en del af myndighedernes tiltag for at dæmme op for yderligere smittespredning ved sammenstimlen i det offentlige rum.

Nordjyllands Politi har nu vurderet, at de to af stederne – Kridtgraven i Hasseris og Solnedgangspladsen i Gl. Skagen – kan nedlægges som såkaldt hotspot. Derfor er den opsatte skiltning i dag blevet nedtaget de to pågældende steder. Baggrunden er, at Nordjyllands Politi vurderer, at den ekstraordinære tilstedeværelse ikke er nødvendigt de pågældende steder for fortsat at håndhæve reglerne med henblik på at undgå yderligere smittespredning.  

”Nordjyderne har jo opført sig fornuftigt og overholdt reglerne, så det er glædeligt, at to hotspots nu kan fjernes fra listen,” siger vicepolitiinspektør Henrik Skals, der tilføjer, at politiet ikke har udstedt bøder de pågældende steder eller har fundet det nødvendigt at effektuere opholdsforbuddet de pågældende steder.  

Politiets patruljer vil dog stadig rulle forbi områderne og føre tilsyn – blot i mindre omfang end tidligere. 

 

Særlig tilsyn med Jomfru Ane Parken

Indtil videre bevares det tredje sted, Jomfru Ane Parken i Aalborg, som hotspot. Her er det fortsat vurderingen, at der stadig er øget risiko for for store og tætte forsamlinger. 

”Derfor vil vores skærpede patruljetilsyn med det område fortsætte en tid endnu,” pointerer vicepolitiinspektør Henrik Skals.  

 

Patruljering fortsætter 

Nordjyllands Politi har i det hele taget stadig en øget patruljeindsats i hele politikredsen som følge af corona-situationen.

”Vi følger udviklingen tæt, og vi er klar til at gribe ind, hvis det er nødvendigt – også med bødeblokken. Det er dog vigtigt at understrege, at nordjyderne overordnet set har udvist samfundssind og for det meste fulgt vores anvisninger – det vil vi gerne rose nordjyderne for, og det håber vi, at alle bliver ved med,” siger vicepolitiinspektør Henrik Skals. 

Nordjyllands Politi opfordrer til, at man fortsat følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at undgå smittespredning. 

Følg i øvrigt udviklingen på coronasmitte.dk

Pressens kontaktperson er: 

Henrik Skals, vicepolitiinspektør, Nordjylland Politi,  3058 2385
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

9. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Indbrudstyv sigtet for flere forhold

Sent tirsdag aften den 7. oktober 2025 blev en indbrudstyv anholdt af en hundepatrulje fra Nordjyllands Politi. Tyven er foreløbigt varetægtsfængslet i fire uger og sigtet for seks indbrud samt forsøg på indbrud.

8. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Straksdom: 8 måneders fængsel til 45-årig falsk bankbud

Mandag den 6. oktober 2025 modtog Nordjyllands Politi flere anmeldelser om et falsk bankbud, der var aktiv i Aalborg. Efter en kort, men intensiv efterforskning blev en 45-årig mand fra Aalborg hurtigt anholdt. Dagen efter, tirsdag kl. 14.00, blev han fremstillet i grundlovsforhør og idømt en straf på 8 måneders fængsel til direkte afsoning.

25. september 2025

Nordjyllands Politi

Indsats mod uidentificerede droner over Aalborg Lufthavn afsluttet

De uidentificerede droner som blev observeret i det nordjyske, befinder sig ikke længere over luftrummet ved Aalborg Lufthavn. En intens efterforskning er gået i gang, og politiet beder alle med oplysninger i sagen henvende sig på telefon 114.