Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

21. april 2020 08:42

Vidner søges til voldeligt overfald

En 58-årig mand blev påskedag, søndag d. 12. april 2020, udsat for et voldeligt overfald i Hadsund. Har du set noget? Så ring til Nordjyllands Politi på 114.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Episoden skete sidst på eftermiddagen, mellem kl. 16 og 17, på et rekreativt område, Munchs Eng, i Hadsund, hvor den forurettede 58-årige mand blev overfaldet med slag og spark af en ukendt gerningsmand på omkring 25 år.  

Kort før overfaldet var den 58-årige mand kommet kørende på sin scooter inde i Hadsund. Og da han var på vej til et grønt areal i Hadsund, mødte han to modkørende scootere. Idet disse to overhalede nogle medkørende cyklister og også skulle passere forurettede, dyttede han af dem, fordi han var bange for, at de ikke havde set ham. 

”Da den 58-årige derpå ankom til Munchs Eng, hvor han tog ophold, kom den ene af to personer på scooterne hen til ham. Her blev han overfaldet med slag og spark, så han pådrog sig hævelser i ansigtet,” forklarer politiassistent fra Nordjyllands Politi, Niels Voldbæk, og han oplyser, at den anden person på scooter også kom til stedet, men denne foretog sig intet, mens overfaldet forøvet af den første stod på.  
  
”Bagefter kørte de begge to bort fra stedet,” tilføjer Niels Voldbæk. 

 

Ring 114 med oplysninger

Nordjyllands Politi vil gerne i kontakt med de 2-3 cyklister, der den pågældende dag kørte på Østre Alle i Hadsund cirka mellem kl. 16 og 17. Cyklisterne kørte i vestlig retning, da de blev overhalet af to scootere, og førerne på disse bar ingen styrthjelm, ligesom de beskrives som værende omkring 25 år. 

”Alle andre med oplysninger i sagen er naturligvis også velkomne til at henvende sig,” understreger politiassistent Niels Voldbæk. 

Man kan kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen.  

 

Pressens kontaktperson i sagen er: 

Niels Voldbæk, politiassistent, Nordjyllands Politi, 2176 1769
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Store mængder narko beslaglagt i politiaktion

Den 3. december 2025 slog Nordjyllands Politi til mod flere adresser beliggende i henholdsvis Aalborg Øst, Vodskov og Nørresundby. Det skete i en koordineret indsats anført af Operativ Specialefterforskning med støtte fra flere af politikredsens sektioner – og der var tale om en aktion rettet mod handel med opioder og euforiserende stoffer.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Dødfunden person er identificeret

Den person, som politiet den 4. november 2025 fandt afgået ved døden i Vodskov, er nu blevet endeligt identificeret.

2. december 2025

Nordjyllands Politi

AFLYST Voldeligt overfald i Jomfru Ane Gade - politiet efterlyser mistænkte

I de tidlige timer søndag den 5. oktober 2025 blev en person overfaldet af tre gerningsmænd i Jomfru Ane Gade. Overfaldet fandt sted på Heidis Beer Bars første sal klokken 03.00. Nordjyllands Politi efterlyser nu de formodede gerningsmænd offentligt, da efterforskningsskridt i sagen ikke har ført til pågribelse af de mistænkte personer i sagen.