Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 04.- 05. januar 2024
Indbrud, bedrageri, færdselsuheld. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi
FUH. ringe mat. skade m. P-skade, Frederikssund
Kl. 07.20 skete der et færdselsuheld på Jernbanegade i krydset ved Sillebroen. Part 1. – en 35-årig mand kørte i en personbil i nordvestlig retning. Da han svingede til højre ad Ågade påkørte han part 2. – en 63-årig kvinde, mens hun krydsede fodgængerfeltet i sydøstlig retning ved Ågade. Kvinden blev kørt til skadestuen af part 1, hvor det blev konstateret, at håndleddet var brækket.
Indbrud i arbejdsskur/kontorvogn og lign. Rudersdal
På Egebækvej blev der natten mellem onsdag og torsdag begået indbrud i en kontorvogn. Døren var brudt op med et koben, og der var stjålet barista ting, dyr kaffekværn, og kaffe.
Bedrageri, Hørsholm
En 85-årig mand fra Ådalsparkvej anmeldte torsdag, at han onsdag aften havde været udsat for bedrageri. Anmelder oplyste, at der var 2 personer, der havde ringet på døren og udgivet sig for at være fra banken, og havde bedt om hans kreditkort.
Butikstyveri fra andre forretninger, Lyngby-Taarbæk
En 33-årig kvinde blev i går klokken 13.16 taget for butikstyveri i et stormagasin på Lyngby Hovedgade. Kvinden var gået ind i forretningen, og havde gemt jakker samt et par handsker i sin medbragte taske.