Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

9. oktober 2025 10:17

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 08.-09. oktober 2025

Narkokørsel uden førerret, bedrageri og øltyv. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Påvirket og uden kørekort, Gentofte

Klokken 09.13 blev en 30-årig mand fra Ringsted standset ved en rutinekontrol på Lagergårdsvej i Gentofte. Manden fremstod snøvlende og havde blanke øjne. Han blev sigtet for at køre bil under påvirkning af stoffer. Da han desuden ikke havde kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret.

 

Kørsel uden førerret, Gilleleje

Klokken 10.30 blev endnu en bilist standset for at køre uden kørekort. En 30-årig mand fra Gilleleje kom kørende i en varebil på Vesterbrogade, da en patrulje standsede ham. Han blev sigtet for kørsel uden førerret.

 

Kørsel uden førerret, Kgs. Lyngby

Klokken 11.00 standsede en patrulje en 39-årig mand fra Skælskør, da han kom kørende i en varebil på Helsingørmotorvejen ved tilkørslen til Klampenborgvej, selvom han havde fået frakendt sit kørekort.

 

Joints i bilen, Frederiksværk

Klokken 13.24 blev en 32-årig mand fra Frederiksværk standset på Frederikssundsvej. Han var påvirket af bevidsthedspåvirkende stoffer. Under en ransagning af bilen fandt politiet en varm, halvrøget joint i førerdøren samt flere jointskodder på passagersædet og i bilens loftsrum.

 

Bedrageri, Kgs. Lyngby

Klokken 13.59 anmeldte en 91-årig kvinde, at hun omkring klokken 11 samme dag var blevet telefonisk kontaktet af en kvinde, som oplyste, at der var blevet hævet 9.000 kroner på hendes konto. Kvinden fik at vide, at en person ville komme forbi og hente hendes kreditkort, så der kunne udstedes et nyt. Kort efter dukkede en ung mand op på hendes adresse og afhentede både kreditkort og pinkode. Efterfølgende fattede den 91-årige mistanke og kontaktede sin bank, som spærrede kortet. Banken kunne dog konstatere, at der allerede var foretaget tre hævninger på forskellige steder.

 

Påvirket og uden kørekort, Nivå

Klokken 15.14 standsede politiet en 22-årig mand fra Hillerød, der kom kørende i en personbil, selvom han var idømt kørselsforbud og desuden var påvirket af euforiserende stoffer.

 

Kørsel uden førerret, Klampenborg

Klokken 15.23 blev en 30-årig mand fra København Ø standset i en rutinekontrol på Taarbæk Strandvej. Manden havde ikke et gyldigt kørekort og blev sigtet for kørsel uden førerret.

 

Taget med hash, Gentofte

Da en politipatrulje onsdag aften klokken 18.55 kørte rundt om hjørnet på Stolpegårdsvej, så de en ung mand, som var bagsædepassager på en knallert, skynde sig at hoppe af. Politiet tog kontakt til den 18-årige mand, der viste sig at være i besiddelse af en stor mængde hash.

 

Butikstyveri, Allerød

Klokken 19.10 blev et supermarked på Allerød Stationsvej udsat for tyveri. En mand fyldte ti Tuborg Classic 12-pak og ti rammer Grøn Tuborg i en indkøbsvogn og gik ud af butikken uden at betale. Manden læssede øllerne i bagagerummet på en bil, der holdt på parkeringspladsen. Her blev han konfronteret af en butiksdetektiv, hvorefter han tilbageleverede de fleste af tyvekosterne, på nær to rammer øl. Selvom butiksdetektiven forsøgte at tilbageholde manden, fik han vristet sig fri og kørte fra stedet. Politiet kom til stedet og fik udleveret registreringsnummeret på bilen.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

10. oktober 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 09.-10. oktober 2025

Narkokørsel, butikstyveri og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten.

8. oktober 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 07. - 08. oktober 2025

Flere tricktyverier, et ildebefindende og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

7. oktober 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 6.- 7. oktober 2025

Færdselsuheld, narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Her er et uddrag af døgnrapporten.