Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

8. oktober 2025 11:33

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 07. - 08. oktober 2025

Flere tricktyverier, et ildebefindende og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Narkokørsel, Skævinge

Klokken 09.41 blev en 62-årig mand fra Skævinge standset, da han førte en motorcykel ad Hovedvejen i vestlig retning, mens han var påvirket af cannabis. Han blev sigtet for narkokørsel og kørt til blodprøveudtagning til brug for sagens videre behandling.

 

Forsøg på tricktyveri, Hørsholm

Klokken 11.49 forsøgte to mænd at stjæle en 20-årig kvindes iPhone på Syrenvej ved Lagkagehuset. Mændene lagde et stykke A4-papir på bordet, mens de talte sammen på et ukendt sprog. Da de havde foldet papiret sammen og forladt stedet, opdagede kvinden, at hendes telefon var væk. Hun og en veninde fulgte efter mændene og fik telefonen tilbage.

 

Signalement:

  • Mand A: Mørk i huden, cirka 25 år, smalt ansigt, sort skæg. Talte et fremmedsprog. Iført sort kasket, sort dunjakke og blå jeans.
  • Mand B: Mørk i huden, cirka 25 år, sort skæg. Talte et fremmedsprog. Iført sort kasket, sort dunjakke og blå jeans.

 

Tricktyveri, Humlebæk

En butik i Humlebæk Centret blev onsdag udsat for tricktyveri, da to mænd henvendte sig til en medarbejder bag skranken og viste nogle papirer frem. Den ene mand lagde papirerne oven på en iPhone, der lå på skranken, mens de tilsyneladende spurgte om vej. Da mændene forlod butikken, opdagede medarbejderen, at telefonen var væk.

 

Begge mænd beskrives som udenlandske af udseende, med brun hudfarve. Den ene havde sort fuldskæg, og begge var iført sort tøj.

 

Fik et ildebefindende, Gentofte

Klokken 12.05 kom en 72-årig kvinde fra Virum kørende ad Gentoftegade, da hun fik et ildebefindende og påkørte både parkerede biler og et helleanlæg. Den 72-årige kom ikke til skade, men blev kørt til hospitalet til tjek.

 

Forsøg på bedrageri, Gentofte

Klokken 17.02 kontaktede en 94-årig kvinde politiet, efter hun kort forinden var blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra banken. Personen oplyste, at der skulle være blevet hævet penge fra hendes konto og sendt til Sverige. Efterfølgende dukkede en mand op på hendes adresse for at ”skrive værdien op” på hendes smykker. Den 94-årige kvinde blev dog mistænksom og lukkede ham ikke ind.

 

Narkokørsel, Hørsholm

Klokken 03.02 stoppede politiet en 20-årig kvinde, der kom kørende ad Ådalsparkvej. Hun blev testet positiv ved en narkometertest og blev derfor anholdt og sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand. Den 20-årige blev taget med på hospitalet til blodprøveudtagning.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

10. oktober 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 09.-10. oktober 2025

Narkokørsel, butikstyveri og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten.

9. oktober 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 08.-09. oktober 2025

Narkokørsel uden førerret, bedrageri og øltyv. Her er et uddrag af døgnrapporten.

7. oktober 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 6.- 7. oktober 2025

Færdselsuheld, narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Her er et uddrag af døgnrapporten.