Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

14. oktober 2025 11:15

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 13.-14. oktober 2025

Butikstyveri, spirituskørsel og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Butikstyveri, Helsingør

Klokken 11.10 blev en 73-årig kvinde tilbageholdt i Normal, efter hun havde passeret kassen uden at betale for tre poser slik og et par sokker, som hun havde lagt i sin rollator.

 

Spirituskørsel, Græsted

Klokken 11.38 standsede politiet en 32-årig mand på Frederiksværksvej, som blæste alkometeret over den tilladte grænse. Manden erkendte forholdet og blev taget med til blodprøveudtagning til brug for sagens videre behandling.

 

Narkokørsel, Slangerup

Klokken 12.04 standsede politiet en personbil på Hørup Skovvej ud for Lindholmvej. Føreren, en 40-årig mand, var påvirket af euforiserende stoffer og blev sigtet for forholdet.

 

Brand i skur, Frederikssund

Mandag aften klokken 20.12 fik politiet en anmeldelse om en brand i et skur på Muldager. Branden gav høje flammer, men bredte sig ikke. Klokken 20.46 var flammerne slukket, men det er endnu ikke lykkedes at finde brandårsagen.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

13. oktober 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 12.-13. oktober 2025

Knivstikkeri, røveri og indbrud. Her er et uddrag af døgnrapporten.

10. oktober 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 09.-10. oktober 2025

Narkokørsel, butikstyveri og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten.

9. oktober 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 08.-09. oktober 2025

Narkokørsel uden førerret, bedrageri og øltyv. Her er et uddrag af døgnrapporten.