Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 19.-20. 2026
Færdselsuheld, brand og en hest på vejen. Her er et uddrag af døgnrapporten.
Færdselsuheld, Værløse
Klokken 13.12 modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Fiskebækvej. En 49-årig kvinde fra Rødovre kom kørende i nordlig retning, hvor hun grundet uopmærksomhed kørte fronttalt ind i en 55-årig kvinde fra Slangerup, der kørte i sydgående retning ad Fiskebækvej. Vejen var spæret i begge retninger, og begge parter blev kørt til tjek.
Færdselsuheld, Hørsholm
Klokken 17.38 skete der et sammenstød mellem to biler ved Rungstedvej og Gutfjeldsvej grundet en 76-årig kvinde fra Hørsholm ikke havde fjernet is fra forruden, hvilket forringede hendes udsyn og derfor kørte ind i en 47-årig mand fra Hørsholm. Partnerne blev tilset, men ingen kom til skade.
Brand, Vedbæk
Klokken 18.28 modtog politiet en anmeldelse om røgudvikling på Staktoften. Brandvæsenet og politiet ankom til stedet, men ved nærmere undersøgelse viste det sig, at der ikke var nogen brand.
Hest på vej, Hillerød
Politiet modtog en henvendelse klokken 02.51 om en hest på vejen. En borger havde set hesten gå på Kulsviervej uden for folden. Hesten blev indfanget og genforenet med ejer.