Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

11. oktober 2019 10:06

Uddrag af døgnrapport 10. - 11. oktober 2019

Tyverier fra biler, færdselsuheld og narkobilist. Her er uddrag fra døgnrapporten hos Nordsjællands Politi

Airbags stjålet fra biler

Birkerød: Fra ni biler, som holdt parkeret hos en VW-forhandler på Birkerød Kongevej, er der blevet stjålet airbags. Tyveriet blev anmeldt torsdag morgen klokken 07.23. 

Cyklist påkørt ved højresving

Frederikssund: En 53-årig kvinde fra Frederikssund blev torsdag morgen klokken 07.43 ramt af en højresvingende varebil i krydset Bakkegade/Ågade. Sammenstødet skete i forbindelse med, at varebilens fører, en 64-årig mand fra Frederikssund, ville svinge til højre og formentlig overså cyklisten.

Indbrud i souvenirbutik

Hellerup: Mellem klokken 01.40 og 01.42 brød en tyv ind i souvenirbutikken på Experimentarium. Tyvene er kommet ind ved at bryde døren op, og stjal to tasker, nogle nøgler og en kasseskuffe. De beskrives som A: Mand, almindelig af bygning, iført mørkeblå jakke, sorte bukser, sorte sko med hvide såler, grå/sorte handsker og sort kasket. Han medbragte en sort rygsæk. B: Mand, iført sort jakke, cowboybukser, sorte sko med sorte såler, sort tørklæde foran ansigt, hætte og grå/ handsker. Han medbragte en grå taske med sorte markeringer

Gasflaske antændt

Nærum: En mindre gasflaske, der blev brugt i forbindelse med noget VVS-arbejde i svømmehallen på Egebækvej, blev torsdag formiddag klokken 09.52 antændt. Håndværkeren var hurtig og smed gasflasken ned i en kælderskakt for at undgå, at der skete skader på personer eller ting. Brandvæsenet kom til stedet og fik slukket branden. Hvordan gasflasken kunne blive antændt, skal nu undersøges nærmere.

Tyveri fra bil

Kgs. Lyngby: Fra en VW Passat, som holdt parkeret i P-huset i Nørregade, er der torsdag mellem klokken 12.15 og 13.20 stjålet to tasker, som blandt andet indeholdt en bærbar pc, tablets, usb-stik, en pung og nøgler. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en rude.

Mulig tricktyv på spil

Birkerød: En mulig tricktyv var torsdag formiddag klokken 11.20 på spil på Birkerød Parkvej. Her gik en yngre kvinde med ind i en lejlighed, da lejlighedens beboer, en 90-årig kvinde, låste sig ind. Den yngre kvinde ville gerne have vekslet 50 kroner, men da beboeren ikke havde nogen kontanter, gik den yngre kvinde igen. Den yngre kvinde beskrives som dansk af udseende, 28 år, 160-170 cm høj, alminidelig af bygning, hvid i huden, lyshåret og iført kasket med skygge. 

Stjal slik og make-up

Hillerød: En 15-årig ung kvinde fra Hillerød blev torsdag eftermiddag klokken 14.40 sigtet for butikstyveri, da hun var blevet afsløret i at stjæle slik og make-up i Bilka.

Narkobilist standset

Hillerød: En 27-årig mand fra Hillerød blev torsdag eftermiddag klokken 15.42 standset, da han kom kørende ad Københavnsvej. Her viste en narkometertest, at han var påvirket af cannabis. Desuden havde manden ikke medbragt sit kørekort og brugte håndholdt mobiltelefon under kørslen. Den 27-årige fik således en sigtelse for alle tre overtrædelser og blev taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige påvirkelsesgrad.

Kørte uden kørekort

Helsinge: En 41-årig mand fra Helsinge blev torsdag aften klokken 17.40 standset, da han kom kørende ad Rådhusvej. Her viste det sig, at han ikke havde generhvervet sit kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Pc stjålet fra bil

Gentofte: Fra en bil, der holdt parkeret på Jægersborg Allé, er der mellem klokken 18.50 og 21.00 stjålet en taske med en bærbar pc. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude.

 

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 10. - 11. oktober 2019

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

25. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. april 2024

Spirituskørsel, hærværk og mindre brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

24. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 23.-24. april 2024

Drabsforsøg, tyverier og salg af euforiserende stoffer. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

23. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 22.- 23. april 2024

Mand anholdt for tyveri fra byggeplads. Voldsom brand i ejendom og trusler mod borgere og politiet. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.