Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

19. november 2019 11:18

Uddrag af døgnrapport 18. - 19. november 2019

Røveri, flere færdselsuheld, mistænkelige forhold samt en lastbil, der sad fast. Her er dagens uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Indbrud i container, Lyngby

Klokken 07.12 blev det anmeldt fra en byggeplads på Skovbrynet, at der imellem fredag klokken 12.00 og mandag klokken 05.45 havde været indbrud i en container, hvor en eller flere ukendte gerningspersoner havde stjålet en anselig mængde værktøj.

 

Mistænkeligt forhold, Birkerød

Klokken 09.58 anmeldte en kvinde, at hun kunne se to mænd bære en cykel over i en skov ved Birkerød Parkvej, hvorfra kvinden kunne se gnister. Hun mistænkte derfor, at cyklen var stjålet, og at mændene skar låsen af, og Nordsjællands Politi var enige i den betragtning, hvorfor en patrulje blev sendt til stedet. De to mænd blev dog ikke udfundet, men kvinden leverede et signalement af de to, som lyder:

A: Mand, østeuropæisk af udseende, middel højde. Iført: hue med kvast, mørk vinterjakke, bar på en plasticpose. 
B: Mand, østeuropæisk af udseende, middel højde. Iført: mørk vinterjakke. Denne mand bar cyklen.

 

Røg og lille brand, Frederiksværk

Klokken 10.11 anmeldte et vidne, at der kom røg fra en lejlighed på Birkevej. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor det kunne konstateres, at der kom røg fra en emhætte, og at der tillige havde været flammer fra den, som dog var gået ud.

Brandvæsnet luftede ud på stedet, der havde lidt en smule sodskade.

 

Indbrud, Hellerup

Klokken 11.00 blev det anmeldt, at en ukendt mand, muligvis en indbrudstyv, klokken 10.30 var gået ind i en bolig på Vingårds Allé via en ulåst dør. Da han stødte på en af husets beboere, stak han af igen.

Den mulige indbrudstyv beskrives som: Mand, 180-185 cm høj, muskuløs af bygning, skaldet. Iført: Sort tøj, sorte handsker. Medbragte en sort rygsæk.

 

Indbrud i kolonihavehuse, Lyngby og Gentofte

I løbet af eftermiddagen indløb der tre anmeldelser om indbrud i kolonihavehuse på Ermelundsstien i Gentofte og to om indbrud i kolonihavehuse på Firskovvej i Lyngby. I alle tilfældene er dørene blev opbrudt, og fra kolonihavehusene er der blandt andet blevet stjålet knive, værktøj, og hvad der ellers normalt ligger i kolonihavehuse.

 

Cyklist på motorvejen, Hørsholm

Lidt efter klokken 12 indløb der to anmeldelser om en cyklist på Helsingørmotorvejen i Hørsholm, der cyklede i nordgående retning. En patrulje blev sendt til stedet, hvor en udenlandsk mand blev truffet, og han blev guidet væk fra motorvejen og fortalt, hvor man må og ikke må cykle i Danmark.

 

Færdselsuheld, Helsinge

Klokken 14.10 blev det anmeldt, at en personbil ført af en 18-årig kvinde fra Helsinge kørende fra Frederiksborgvej ind på P-pladsen ved Fakta havde påkørt en 65-årig kvindelig fodgænger fra Helsinge foran butiksindgangen, hvorefter fodgængeren var blevet trukket adskillige meter af bilen. Den 65-årige blev tilset på stedet af en akutlæge, inden hun blev hentet af en helikopter og fløjet til Rigshospitalet.
Der er endnu ikke taget stilling til, om den 18-årige skal sigtes for forholdet.

 

Mistænkeligt forhold, Skibby

Klokken 14.36 anmeldte et vidne, at han havde set en hvid varebil cirkle rundt på Hyllingeriis, Stenledsvej og Teglværksvej, og at der i varebilen sad to østeuropæiske mænd på 20-25 år og kiggede meget nysgerrigt på husene i området. 

På varebilen sad der desuden et par afmeldte nummerplader, og en patrulje blev derfor sendt til stedet, men hverken varebilen eller de to mænd blev udfundet. 

Fra Nordsjællands Politi lyder der stor ros til anmelderen for at tage sig tid til at anmelde forholdet.

 

Færdselsuheld, Hørsholm

Klokken 16.41 skete der et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen i nordgående retning, da to personbiler kørte sammen. Det ene spor var spærret i en kort periode, men klokken 17.24 blev begge spor åbnet igen.

I forbindelse med færdselsuheldet blev føreren af den ene bil, en yngre mand, kørt til kontrol på skadestuen.

 

Lastbil sad fast, Holte/Birkerød

Klokken 17.46 blev det anmeldt, at en lastbil var kørt fast og holdt på tværs af Vasevej ved viadukten, hvilket lukkede for al færdsel på strækningen. Klokken 19.05 var lastbilen trukket fri, og begge spor var igen farbare.

 

Tyveri fra taske, Hellerup

En 66-årig kvinde fra Hellerup anmeldte klokken 19.43, at hun mellem klokken 15.58 og 16.14 havde fået stjålet sin pung indeholdende mobiltelefon og diverse kort fra sin taske, mens hun var i Netto på Ryvangs Alle.

 

Færdselsuheld, Hillerød

Klokken 20.01 skete der et solo færdselsuheld på Helsingevej, da en bil kørte galt ved en indgang til skoven. Føreren af bilen, en 21-årig mand fra Birkerød, blev kørt til hospitalet i kritisk tilstand.

 

Anmeldelse om ræs, Skibby

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 20.34, kørte 4-5 biler ræs på parkeringspladsen ved Fjordlandsskolen. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf nogle unge mennesker, men der blev dog ikke længere kørt ræs.

 

Røveri, Kgs. Lyngby

Klokken 22.01 blev en 36-årig mand fra Kgs. Lyngby passet op af to maskerede mænd på Vejporten, hvor de med kniv truede ham til at udlevere sine nøgler til bilen samt to mobiltelefoner. De to gerningsmænd forlod derefter stedet i den 36-åriges bil.

Patruljer kørte til stedet, og der blev søgt efter de to gerningsmænd, som dog ikke var at finde.

 

De to mænd beskrives som: mellemøstlige af udseende, brune i huden og iført mørkt tøj og maskering. Talte dansk med accent. Den ene medbragte en stor kniv.

 

Færdselsuheld, Allerød

På Hillerødmotorvejens forlængelse skete der klokken 23.39 et solo færdselsuheld, da en mandlig bilist af ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil og kørte ud i rabatten. 

Der skete ved uheldet umiddelbart ingen personskade, men grundet vragdele og jord måtte vejen lukkes, mens der blev arbejdet på at rydde op efter uheldet. 

 

Indbrud i udhus, Birkerød

Klokken 03.32 hørte en 51-årig mandlig beboer på Sjælsøvej larm fra sit udhus. Da han kom derud konstaterede han, at en rude var blevet aflistet, og at nogen havde stjålet to cykler derfra. Gerningsmanden havde dog efterladt cyklerne kort derfra og var flygtet fra stedet. 

En patrulje kørte dertil, hvor de kiggede efter gerningsmanden, som dog ikke længere var at finde i området. 

 

Bortvist fra tog, Klampenborg

Klokken 04.39 indløb der anmeldelse om, at to personer i et tog kørende i retning mod København opførte sig aggressivt og kørte uden billet. En patrulje kørte til Klampenborg Station, hvor de udfandt d to personer, som blev bortvist fra toget.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

25. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. april 2024

Spirituskørsel, hærværk og mindre brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

24. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 23.-24. april 2024

Drabsforsøg, tyverier og salg af euforiserende stoffer. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

23. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 22.- 23. april 2024

Mand anholdt for tyveri fra byggeplads. Voldsom brand i ejendom og trusler mod borgere og politiet. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.