Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

9. april 2025 10:06

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 9. april 2025


Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag. 

**

 

Sigtet for blufærdighedskrænkelse i bussen

En passager i en bybus ved Hasselager kontaktede tirsdag morgen kl. 06.50 politiet og anmeldte, at en mand sad og onanerede i bussen og skabte stor utryghed blandt de andre passagerer. 

En patrulje kørte til et stoppested i Kolt, hvor betjentene hurtigt fik fat i en 25-årig mand, som blev udpeget som gerningsmanden. 

Den 25-årige blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse. 

**

Falske bankfolk på spil igen

Tirsdag fik Østjyllands Politi endnu engang anmeldelser fra ældre borgere, der var blevet snydt af kriminelle, der havde udgivet sig for at være fra banken. 

En 84-årig kvinde var mandag blevet ringet op af en ”bankmedarbejder”, som havde lokket hende til at give sin pinkode til dankortet, hvorefter en mand kom og hentede hendes kort. Tirsdag opdagede hun så, at der var hævet en del tusinde kroner på det. 

En 79-årig kvinde fra Aarhus V anmeldte også tirsdag, at hun dagen før var blevet narret på nogenlunde samme vis af nogle svindlere, der sagde, at de var fra banken. 

Østjyllands Politi efterforsker nu sagerne. 

Der har desværre været rigtig mange lignende sager, og politiet skal endnu engang pointere, at banken aldrig vil ringe på den måde og bede om koder eller sende en medarbejder ud for at hente dit kort. Smæk røret på, hvis nogen beder dig om din kode og udlever aldrig dit kreditkort. 
 
**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Neptunvej i Randers SØ begået mellem søndag d. 16/3 kl. 00.00 og lørdag d. 22/3 kl. 00.00
På Posthaven i Grenaa begået tirsdag d. 8/4 kl. 14.30

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

15. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 15. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

14. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.