Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

18. september 2025 14:04

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 18. september 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Doping, hash og våben fundet hos rockergruppering

Østjyllands Politi holder et vågent øje med de rocker- og bandegrupperinger, der er i politikredsen, og onsdag fandt en patrulje flere ulovlige genstande i et klubhus, som rockergruppen Comanches har i Viby J.

Betjentene kom forbi kl. 10.35, og her tog de kontakt til en 19-årig mand, som netop var gået fra klubhuset.

Han virkede påvirket og nervøs ved politiets tilstedeværelse, og betjentene fik mistanke til, at han havde stoffer på sig. Da han blev visiteret, fandt patruljen flere dopingenheder i hans lommer, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af loven om dopingmidler.

Fundet fik politiet til også at ransage klubhuset, hvor betjentene fandt en mindre mængde hash og et antikt sværd. I den forbindelse blev en 20-årig mand sigtet for besiddelse af stoffer, og en 52-årig mand blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.

I den 19-årige mands bil, der holdt ved klubhuset, fandt politiet en peberspray og et alubat, og han fik derfor også sigtelser for overtrædelser af våbenloven.

**

 

To personer anholdt: Kørte rundt i stjålet bil

Natten til torsdag kl. 01.16 opdagede en patrulje en bil, der var meldt stjålet, som kørte rundt på Djurslandsmotorvejen omkring Skødstrup.

Bilisten ignorerede politiets anvisninger om at standse og forsøgte i stedet at køre fra patruljen. Med høj fart fortsatte eftersættelsen fra motorvejen ind i Skødstrup by, hvor politiet mistede køretøjet af syne.

Efter kort tid blev bilen dog fundet på Hjelmagervej ved Skødstrup, hvor den var kørt galt. Der var ingen personer på stedet.

En politihund gik spor fra bilen, og det lykkedes den og sin fører at finde frem til en 20-årig mand og en 19-årig kvinde, der gemte sig i nærheden.

Begge blev anholdt. Den 20-årige mand, som havde været fører af bilen, blev sigtet for en række færdselsovertrædelser, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for kørsel uden førerret.

Både mand og kvinde blev sigtet for tyveri af bil.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt et enkelt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Rensdyrvej i Højbjerg begået onsdag d. 17/9 kl. 10.54

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

17. september 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. september 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

16. september 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. september 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

15. september 2025

Østjyllands Politi

Østjylland Politi: uddrag af døgnrapporten 15. september 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.