Efterlyses til våbensag: Har du set Stefan?
Østjyllands Politi efterlyser 23-årige Stefan Ingemann Rospedowski, som er mistænkt for at have været i besiddelse af et ulovligt skydevåben i det offentlige rum.

Derfor offentliggør Østjyllands Politi nu billede og navn på ham og beder borgerne om hjælp til at holde øje. Hvis man ser Stefan, eller har en viden om, hvor han befinder sig, så kontakt politiet på tlf. 114.
Det er politiets formodning, at han enten opholder sig på Djursland eller et sted på Sjælland, men han kan være andre steder, og der bliver derfor søgt bredt efter ham.
Af hensyn til efterforskningen af sagen ønsker Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke at fortælle nærmere om den sag, den 23-årige er mistænkt i.
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877