Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

29. september 2020 14:02

197 sigtelser for butikstyveri udløste ni års fængsel

Fire professionelle butikstyve er tilsammen blevet idømt ni års fængsel for adskillige butikstyverier begået i både Nordjylland, Midt- og Vestjylland, Østjylland og Sydøstjylland.

Særlig Efterforskning Vest

Foto: Østjyllands Politi

De fire dømte er alle mænd fra Aarhus-området på henholdsvis 20, 21, 23 og 24 år. Den 23-årige fik den hårdeste dom på to år og ni måneders fængsel for i alt 71 butikstyverier. En 20-årig mand fik to år og seks måneder for 63 tyverier, mens hans bror på 21 år fik to år og tre måneder for 41 tyverier. Den 24-årige mand blev idømt et år og seks måneder for 22 butikstyverier og forsøg herpå.

”Jeg er meget godt tilfreds med strafudmålingen, idet straffene er en videreførelse af den linje, der er lagt de sidste 2-3 år, hvorefter professionelt planlagte butikstyverier bedømmes som grov berigelseskriminalitet,” siger anklager Jhin Lee.

De fire mænd er dømt for sammen med hinanden, og med andre, at have begået butikstyverier, hvor nogle af dem distraherede medarbejderne i butikken, mens andre stjal blandt andet fødevarer, tøj, parfume, kontanter, kaffe, cigaretter, øl og sodavand. I nogle tilfælde havde de endda brugt butikkens egne palleløftere til at køre vare ud gennem vareindgangen.

 

Spredt over store dele af Jylland

Sagen er efterforsket af politiets specialenhed Særlig Efterforskning Vest (SEV), idet tyverierne er spredt ud over flere forskellige politikredse i byerne Horsens, Højbjerg, Viby, Fredericia, Ebeltoft, Grenaa, Beder, Aarhus, Skanderborg, Randers, Herning, Vejle, Trustrup, Viborg, Solbjerg, Hørning, Silkeborg, Kolding, Kjellerup, Støvring, Bjerringbro, Skødstrup, Hasselager, Hadsten, Hobro, Hornslet, Auning, Risskov, Malling, Odder, Egå, Sabro, Åbyhøj og Brabrand.

”Sagen er et godt eksempel på SEV’s kompetence i at efterforske organiseret kriminalitet på tværs af kredsene. Der er fra efterforskerne lagt et stort arbejde i at finde og gennemgå tyverianmeldelser fra utallige butikker. De har indhentet og gennemset timevis af videoovervågning. Derfor er det også rigtig rart, at retten i langt de fleste tilfælde er enige i, at de tiltalte kunne genkendes på de video der blev afspillet,” siger anklager Jhin Lee.

Tre af de dømte ankede dommen på stedet, mens den sidste tog sig betænkningstid.

 

**

 

Pressekontakt

Anklager Jhin Lee, telefon 4078 6266

 

**

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

29. september 2025

Østjyllands Politi

Svar på kritik fra DR om prioritering af sager

DR bringer flere artikler og indslag, der handler om måden Østjyllands Politi prioriterer og håndterer sager om økonomisk kriminalitet. Østjyllands Politi er ikke enige i kritikken - det kan du læse mere om her.

12. september 2025

Østjyllands Politi

Bandemedlem dømt for skyderi mod rockerklubhus

En 23-årig mand, der er medlem af bandegrupperingen LTF, blev torsdag ved Retten i Randers idømt seks et halvt års fængsel for et skyderi mod Hells Angels' klubhus i Randers. Han blev desuden idømt et opholdsforbud og et kontaktforbud, der betyder, at han i fem år ikke må opholde sig i Randers Kommune eller kontakte LTF-medlemmer på nogen måde.

8. september 2025

Østjyllands Politi

Tre mænd dømt for groft overfald med hammer og koben

En 51-årig mand har fået alvorlige varige skader efter et overfald i Assentoft ved Randers i november sidste år - mandag blev tre mænd på hhv. 17, 24 og 26 år idømt fængselsstraffe for vold af særlig farlig karakter.