Svar på kritik fra DR om prioritering af sager

 

Kritikken tager afsæt i nogle konkrete sager og nogle uenigheder mellem enkelte medarbejdere og ledelsen i måden at prioritere på.

 

Indslagene er en opfølgning på nogle kritiske historier, som DR bragte i starten af året om samme emne, og hvor hovedpåstanden er, at Østjyllands Politi henlægger sager, som vi ikke må eller burde henlægge, og at vi ikke behandler sagerne ordentligt.

 

En påstand, som Østjyllands Politi ikke er enig i.

 

Chefpolitiinspektør Karsten Hansen og chefanklager Marian Thomsen har deltaget i et interview med DR, men forventningen er, at det bliver klippet meget ned, og at der vil være en del nuancer og forklaringer, der ikke bliver bragt.

 

Kritik af manglende opslag i systemer

Én af påstandene er, at ledelsen har bedt ansatte om ikke at slå mistænkte op i politiets systemer, fordi sagerne så ikke ville kunne henlægges. Den oplysning skulle komme fra enkelte anonyme ansatte ved Østjyllands Politi.

Det er ikke et billede, som ledelsen kan genkende.

 

"Vi bruger politiets systemer til fx at slå en mistænkt op i en indledende visitering af sagen. Hvis en leder herefter beslutter, at vi ikke har mulighed for at prioritere sagen, så kan det godt være, at en medarbejder får at vide, at vedkommende ikke skal foretage yderligere søgninger i systemerne eller andre efterforskningsskridt, fordi vi har valgt at bruge kræfterne på nogle andre sager, " forklarer chefpolitiinspektør Karsten Hansen.

 

Eksempler på frustrerede borgere

DR giver i deres dækning eksempler på borgere, der er frustrerede over, at politiet ikke har prioriteret deres sag, eller at sagsbehandlingen er trukket ud.

"Det gør altid indtryk på os, når der er borgere, der føler sig dårligt behandlet af politiet, og jeg forstår godt, at det for den enkelte borger kan være frustrerende, at vi vælger ikke at prioritere deres sag. Vi bliver nødt til at se samlet på de tusindvis af sager, der kommer ind, og så prioritere ud fra det. Vi opklarer sager hver eneste dag, men desværre har vi ikke ressourcer til at efterforske alle anmeldelser lige meget, og derfor vil der være sager, hvor borgerne ikke føler, de har fået den behandling, de ønskede," siger chefpolitiinspektøren.

 

Han afviser, at den måde sagerne bliver håndteret på skulle være uredelig, som kritikken går på.

 

"Det er et vilkår i politiet, at vi skal prioritere blandt de tusindvis af anmeldelser, vi hvert år modtager, og vi foretager altid en konkret vurdering i hver enkel sag. Den prioritering, vi laver, sker på en ordentlig og redelig måde og inden for lovens rammer".

 

Nogle af de kritikpunkter som DR vil bringe er følgende:

 

PÅSTAND: Ansatte bliver bedt om ikke at slå sager eller mistænkte op i politiets systemer, fordi sagerne ellers ikke ville kunne henlægges

 

Dette er ikke korrekt. Vi bruger politiets systemer til fx at slå en mistænkt op i en indledende visitering af sagen. Hvis vi herefter beslutter, at vi ikke har mulighed for at prioritere sagen, så kan det godt være, at en medarbejder får at vide, at han/hun ikke skal foretage yderligere søgninger i systemerne eller andre efterforskningsskridt, men i stedet bruge kræfterne på nogle af de prioriterede sager.

 

PÅSTAND: Der er eksempler på sager, hvor vi henlægger en sag bl.a. med begrundelsen, at vi ikke vil bruge ressourcer på at foretager søgninger i politiets systemer

 

I enkelte eksempler på slutningsskrivelser er der blevet brugt en formulering, som er upræcis. Formuleringen kan lyde som om, der ikke er foretaget opslag i politiets systemer, hvor det havde været mere korrekt at anføre, at der ikke vil blive foretaget yderligere opslag i politiets systemer.

 

PÅSTAND: Vi undlader at prioritere sager med særligt udsatte borgere eller ældre, og det er ikke lovligt

 

I hver eneste sag foretager vi en konkret vurdering af, hvad der skal gøres med den, og hvordan vi skal prioritere den. Her vil ét element, vi kigger på, være om den forurettede er særligt sårbar. Der er dog flere faktorer, der spiller ind, og da vi får mange flere sager, end vi har hænder til at løse, så vil der være anmeldelser, som vi ikke efterforsker, eller som kan trække ud. Det forstår vi godt kan være frustrerende både for den forurettede borger og for den politiansatte, der skal give borgeren besked.

 

PÅSTAND:  800 sager sendes fra anklagemyndigheden til politiets Afdeling for Økonomisk Kriminalitet, som skal skrive udkast til slutningsskrivelser. Der er bekymring for, om der kommer til at ske rette legalitetssikring af sagerne

 

Det er rigtigt, at politiet i en række sager kan hjælpe anklagemyndigheden med at skrive udkast til en slutningsskrivelse. Det sker for at udnytte politikredsens samlede ressourcer bedst muligt, og for at borgerne kan få en afgørelse inden for rimelig tid. Sagerne skal dog visiteres først i anklagemyndigheden, så det nøjagtige antal kendes ikke endnu. Når slutningsskrivelserne er skrevet i politiet, skal de legalitetssikres og efter evt. justeringer underskrives i anklagemyndigheden. Det er anklagemyndigheden, der træffer afgørelsen, og det bliver gjort på ordentlig og saglig vis.

PÅSTAND Den måde, som Østjyllands Politi henlægger sager på, ikke er inden for lovens rammer.

 

Alle sager gennemgår en konkret vurdering, og i alle sager, som vi af den ene eller anden grund vælger ikke at gå videre med, bliver der lavet en legalitetskontrol på lukningen. Derudover er der et kontrolsystem, hvor vi bliver kigget i kortene af Statsadvokaten i Viborg, og man har som borger mulighed for at påklage en afgørelse, hvis man er uenig i den. Den prioritering, vi laver, sker på en ordentlig og redelig måde og inden for lovens rammer.