Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

28. september 2020 13:34

Aarhusianerne kører fortsat over for gult

Alt for mange aarhusianere kører hver dag over for gult lys - og det kan aflæses i ulykkesstatistikken.

gult lys, kampagne, kontrol, brems for gult

I en del af de ulykker, hvor personer kommer til skade i de aarhusianske kryds, er en trafikant kørt, cyklet eller gået over for enten gult eller rødt lys. Derfor sætter Aarhus Kommune og Østjyllands Politi endnu engang fokus på problemet med kampagnen ”Aarhus bremser for gult”.  

”Når alt for mange vælger at ignorere det gule lys, skaber det både utrygge og farlige situationer i trafikken. Vi skal simpelthen respektere både det gule og det røde lys - og passe bedre på os selv og hinanden,” siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

 

Test din egen viden

Som en del af årets kampagneindsats kan man blandt andet teste egen viden om det gule lys med en mini-teoriprøve. Prøven er udviklet i samarbejde med Dansk Kørelærer-Union og Drive4you.

”Vi oplever ofte, at bilister ikke er særlig bevidste om risikoen ved at køre over for gult lys – mange speeder jo ligefrem op for at nå over krydset. Men det er jo netop, når vi opfører os uforudsigeligt og gradbøjer færdselsloven, fordi vi selv har travlt, at de farlige situationer opstår,” siger Marianne Heimdal, formand for Aarhus Kørelæreforening.

 

Omvendt tankegang

Som udgangspunkt betyder gult lys stop – ligesom det røde lys. Dog med den undtagelse, at man må køre over for gult, hvis man vurderer, at det vil skabe en farlig situation at bremse. Og netop denne undtagelse fokuserer mange bilister på, når de bliver konfronteret med, at de har kørt over for gult lys.

”Vores oplevelse er, at mange bilister er meget optaget af at diskutere, hvorfor de ikke skal bremse for gult. Det er en omvendt tankegang. Der kan være enkelte situationer, hvor du bliver nødt til at køre over. Men udgangspunktet er, at du altid skal bremse for gult, og det er dén pointe, som vi håber, kan bide sig fast med kampagnen,” siger Heine Hansen, vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi.

Det koster en bøde på 1.500 kr. at køre over for gult, hvis politiet vurderer, at bilisten burde have bremset.

 

Fakta

I de 10 mest uheldsbelastede kryds i Aarhus er der i perioden 2015-2019 sket 82 personskadeuheld. 29 af uheldene (35%) er sket på baggrund af gul- og rødkørsler. Det viser en analyse, som Aarhus Kommune har foretaget. 

Kampagnen er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi. I 2020 afvikles kampagnen i uge 40 og 41.

Kampagneindsatsen består blandt andet af kampagnefilm og teoriprøve, der fokuserer på det gule lys, plakater i byrummet, radioreklamer, samarbejde med Dansk Kørelæreunion og politikontrol.

Læs mere på bremsforgult.dk 

 

 

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

12. juni 2025

Østjyllands Politi

Idømt fem års fængsel for trafikdrab

En 30-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt fem års fængsel for i spiritus- og narkopåvirket tilstand at have påkørt en 24-årig kvindelig cyklist, som kort tid efter afgik ved døden. Episoden fandt sted i december sidste år i krydset mellem Hasle Ringvej og Paludan Müllers Vej i det nordvestlige Aarhus.

12. juni 2025

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for uagtsomt manddrab på to kvinder

En 26-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i at have begået uagtsomt manddrab mod to yngre kvinder, der i 2023 døde af forgiftning fra stoffer og piller efter at have opholdt sig i mandens lejlighed i Brabrand. Den 26-årige mand er ved byretten blevet idømt to og et halvt års fængsel.

30. maj 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd fængslet i sag om røveri i aarhusiansk urbutik

Torsdag kl. 13.00 blev fire mænd i alderen 27-62 år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, sigtet for at have været medvirkende til et røveri mod en urbutik i det centrale Aarhus. De blev alle varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger frem til onsdag d. 25. juni.