Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

11. september 2019 12:52

Bandemedlem idømt fem et halvt års fængsel

Våbenfund og forsøg på grov vold under verserende bandekonflikt gav fem et halvt år i fængsel og opholdsforbud til 24-årig mand.

Retten i Aarhus tæt på

Foto: Østjyllands Politi

En 24-årig mand, som er tilknyttet en bande i Aarhus, blev tirsdag idømt fem et halvt års ubetinget fængsel for at have været i besiddelse af en skarpladt pistol under en verserende bandekonflikt, samt for i forening med flere andre at have forsøgt at begå grov vold i forbindelse med et sammenstød mellem to grupperinger. Udover fængselsstraffen blev han idømt et opholdsforbud, så han i 5 år efter sin løsladelse ikke må opholde sig i et nærmere afgrænset område i Aarhus.

Episoden, den 24-årige bl.a. blev dømt for, fandt sted natten til den 11. marts omkring Sandkåsvej i Aarhus V. Her blev den 24-årige overfaldet af en anden gruppering og stukket flere gange med kniv. Da politiet kom frem, fandt de den blødende 24-årige på stedet, og han blev kørt til behandling på hospitalet.

 

Skarpladt pistol fundet i buskads

Ved den efterfølgende efterforskning på stedet fandt en hundepatrulje en blodindsmurt skarpladt pistol, som lå i et buskads i området omkring, hvor den 24-årige havde befundet sig ved politiets ankomst. Han blev anholdt et par dage efter episoden og varetægtsfængslet. Senere viste dna-prøver, at det var den 24-åriges blod, som var på pistolen.

Retten i Aarhus fandt det under sagen bevist, at den 24-årige og begge episoder kunne knyttes sammen med en bande og den konflikt, der på gerningstidspunktet var mellem to grupperinger. Derfor blev han dømt efter den såkaldte bandeparagraf – straffelovens §81a, der som udgangspunkt fordobler straffen.

”Det er særligt skærpende, når man som led i en voldelig bandekonflikt besidder en pistol med ammunition i det offentlige rum. Derfor er jeg tilfreds med, at den 24-årige både fik en længere fængselsstraf og et opholdsforbud, ” siger anklager Cathrine Brunsgaard.

Den 24-årige nægtede begge forhold og ankede dommen.

 

Pressekontakt

Anklager Cathrine Brunsgaard, telefon 4137 0936

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

14. januar 2026

Østjyllands Politi

To personer afgået ved døden i forbindelse med færdselsuheld mellem to busser

Onsdag formiddag skete der et alvorligt færdselsuheld på Landevejen i Hornslet, hvor to busser af pt. ukendte årsager kørte frontalt sammen. To personer - en 32-årig mand og en 52-årig mand - er afgået ved døden i forbindelse med episoden. De pårørende er underrettet.

13. januar 2026

Østjyllands Politi

Teenagedrenge dømt for groft overfald på mindreårige

To drenge på 13 og 14 år blev i september sidste år tvunget med ud til et skovområde i Rosenhøj, hvor de blev udsat for et groft overfald begået af en større gruppe teenagere. Tirsdag blev fire af gerningsmændene dømt ved Retten i Aarhus.

30. december 2025

Østjyllands Politi

Midlertidige afspærringer og tv-overvågning i Aarhus midtby nytårsaften og nytårsnat

Østjyllands Politi vil igen i år opsætte midlertidig tv-overvågning på Store Torv i Aarhus C i relation til den samlede indsats i forbindelse med nytårsfejringen. Politiet vil desuden i samarbejde med kommunen opsætte en række midlertidige afspærringer for trafikanterne på flere udvalgte strækninger i midtbyen.