Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

14. oktober 2020 10:17

Brems for gult: 81 bilister sigtet

I forbindelse med kampagnen Brems for Gult har Østjyllands Politi sigtet 60 bilister for at køre over for gult, mens 21 blev taget for at køre over for rødt.

Brems for gult

Det er Aarhus Kommune og Østjyllands Politi, der igen i år har arbejdet sammen om at sætte fokus på trafikanternes adfærd i de aarhusianske kryds. I løbet af de seneste to uger har politiets færdselsbetjente været ekstra til stede i flere kryds i Aarhus, hvor de har skrevet bøder til de bilister, der ignorerede de gule eller røde lys.

”Vi håber, at vi har fået skabt lidt mere opmærksomhed på, hvor vigtigt det er, at man orienterer sig ordentligt, når man kører frem mod et kryds, og at man respekterer lyssignalerne. Udgangspunktet er, at man altid skal bremse for gult, og det budskab håber vi, at bilisterne tager til sig, ” siger vicepolitiinspektør Heine Hansen.

Under kampagnen har man blandt andet kunne teste sig selv i en teoriprøve om, hvordan man gebærder sig i et lyskryds, ligesom man har kunnet se kampagnefilm og plakater i byrummet.

Det koster en bøde på 1500 kroner at køre over for gult. Kører man over for rødt giver det som udgangspunkt en bøde på 2000 kroner og et klip i kørekortet.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. maj 2025

Østjyllands Politi

Gemte millioner og heroin i lejlighed: Idømt fængsel og udvisning

Under en ransagning i Brabrand sidste år fandt Østjyllands Politi 1,7 millioner kroner i kontanter og en mindre mængde heroin. Nu er en 56-årig vietnamesisk mand blevet idømt fem et halvt års fængsel og udvisning i sagen for at have solgt hård narkotika.

2. maj 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd tiltalt for røverier og voldtægter mod prostituerede

Fire yngre mænd i alderen 19-20 år er af Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi blevet tiltalt for en lang række forhold af bl.a. røveri og voldtægt begået i forening mod flere kvinder, der alle har arbejdet som prostituerede på forskellige aarhusianske adresser. Der er afsat 17 retsdage i sagen, som vil blive ført som en nævningesag ved Retten i Aarhus.

1. maj 2025

Østjyllands Politi

Flere personer anholdt og to biler beslaglagt i forbindelse med færdselsuheld og slagsmål

Østjyllands Politi har beslaglagt to biler og foretaget anholdelser af foreløbigt tre personer i forbindelse med en episode, som fandt sted på Åby Ringvej i det vestlige Aarhus torsdag ved middagstid. Tre personer er i forbindelse med sagen blevet kørt med ambulance på skadestuen i behandlingskrævende tilstand af varierende grad.