Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

18. december 2018 12:54

Tre år og seks måneders års fængsel til 35-årig mand fra Horsens

En 35-årig mand fra Horsens skal i fængsel i tre år og seks måneder for besiddelse af hash samt indbrud og hæleri. Det har Retten i Aarhus i dag truffet afgørelse om.

Særlig Efterforskning Vest

Foto: Østjyllands Politi

Manden blev dømt for, i forening med en anden, at have været i besiddelse af af ca. 840 kg hash, idet han blandt andet hjalp med at flytte 140 kg hash fra et sted til et andet i Horsens-området. Derudover var han også med ved to afhentninger af i alt ca. 700 kg. hash, som efterfølgende blev fragtet til et lager i Horsens. Han blev også dømt i nogle forhold vedrørende indbrud og hæleri.

 

Anklager ved Særlig Efterforskning Vest, Morten Rasmussen, er godt tilfreds med dommen.

 

”Den domfældte afgav tilståelse i retten i dag. Anklagemyndigheden påstod 3 år og 6 måneder, og det blev resultatet. Dommen er et udtryk for, at domstolene på den ene side ser med strenge øjne på besiddelse af hash, og på den anden side et udtryk for, at man i forbindelse med tilståelsessager får en lempeligere sanktion, som det er foreskrevet i straffeloven”, siger han.

 

Manden modtog dommen og blev fortsat varetægtsfængslet efter dom.

 

Sagen har baggrund i en større anholdelsesaktion den 7. marts 2018, hvor Særlig Efterforskning Vest (SEV) i en nøje planlagt og koordineret aktion efter mange måneders efterforskning anholdt et større antal personer, hvoraf 15 personer, herunder den 35-årige mand, den følgende dag blev fremstillet i Retten i Aarhus og varetægtsfængslet. En række af disse har nu fået dom, men flere afventer fortsat en afgørelse.

 

Pressekontakt

Anklager Morten Rasmussen, tlf. 51274919

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

18. juni 2025

Østjyllands Politi

Rigsadvokaten færdig med undersøgelse af actioncard

Efter flere kritiske indslag på DR om Østjyllands Politis behandling af sager om økonomisk kriminalitet iværksatte Justitsministeriet en særskilt undersøgelse af et lokalt actioncard og nogle andre støttedokumenter. Rigsadvokaten er nu færdig med undersøgelsen.

12. juni 2025

Østjyllands Politi

Idømt fem års fængsel for trafikdrab

En 30-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt fem års fængsel for i spiritus- og narkopåvirket tilstand at have påkørt en 24-årig kvindelig cyklist, som kort tid efter afgik ved døden. Episoden fandt sted i december sidste år i krydset mellem Hasle Ringvej og Paludan Müllers Vej i det nordvestlige Aarhus.

12. juni 2025

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for uagtsomt manddrab på to kvinder

En 26-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i at have begået uagtsomt manddrab mod to yngre kvinder, der i 2023 døde af forgiftning fra stoffer og piller efter at have opholdt sig i mandens lejlighed i Brabrand. Den 26-årige mand er ved byretten blevet idømt to og et halvt års fængsel.