Rigsadvokaten færdig med undersøgelse af actioncard

DR bragte i foråret en række kritiske nyhedsindslag om, hvordan Østjyllands Politis henlægger mange sager om økonomisk kriminalitet. Indslagene førte en del politisk kritik med sig, og der kom særligt fokus på et internt actioncard, som er skrevet i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet.  

På baggrund af DR’s dækning bredte der sig desværre en misforståelse i offentligheden om, at der i actioncardet er givet en generel instruks om, at man ikke skal efterforske sager, hvor der er svindlet for under 499.999 kroner. 

Rigsadvokaten konkluderer nu, at det vil være en ”klar fejlopfattelse”, hvis nogen har forstået teksten i actioncardet som om, at sager under 499.999 kr. kan sluttes alene med henvisning til beløbets størrelse. Rigsadvokaten fremhæver i den forbindelse, at det tydeligt fremgår af actioncardet, at en slutning kræver en samlet vurdering. 

”Jeg er glad for, at Rigsadvokaten er kommet frem til det samme, som vi i Østjyllands Politi gennem hele forløbet har sagt: At vi ikke har sat en beløbsgrænse for, hvilke sager vi efterforsker, men at det altid vil være en konkret vurdering af sagen, hvor beløbet ikke står alene. Vi har mange eksempler på, at vi efterforsker sager med svindel for mindre beløb,” siger politidirektør Kirsten Dyrman. 

Rigsadvokaten gør dog samtidigt opmærksom på, at det godt kunne have været mere tydeligt, at actioncardet handler om kompetencefordeling mellem politi og anklagemyndighed. Derfor går Østjyllands Politi teksten igennem sprogligt en ekstra gang og retter til, så det forhold fremstår endnu mere tydeligt. 

Tekst i vejledning var uhensigtsmæssig 

Ud over actioncardet offentliggjorde og problematiserede DR to støttedokumenter udarbejdet af afdelingen for Økonomisk Kriminalitet. Her vurderer Rigsadvokaten, at det ene dokument indeholder en sætning, som ikke burde fremgå. 

Det drejer sig om et støttedokument, hvor det blev beskrevet, hvordan man kan ringe og forklare en borger, at politikredsen henset til sine ressourcer har valgt at prioritere andre sager og derfor ikke går videre med vedkommendes sag. Rigsadvokaten vurderer, at en sætning om, at borgerens supplerende oplysninger som udgangspunkt ikke ændrer ved politikredsens beslutning, ikke burde fremgå af støttedokumentet, da et sådant udgangspunkt efter Rigsadvokatens vurdering er i strid med almindelige forvaltningsretlige principper.
 
”Vi er enige i, at der var enkelte dårlige og uhensigtsmæssige formuleringer, og at der skulle have stået tydeligere, at man selvfølgelig altid skal foretage en konkret vurdering af om supplerende oplysninger kan have betydning for vurderingen af sagen. Støttedokumentet har været brugt i en kort periode i efteråret 2024, og nu er vi ved at gennemgå de sager, hvor vi i 2024 ringede ud til borgerne og orienterede om vores beslutning om at henlægge deres sag på baggrund af politikredsens ressourcer. Vi går en ekstra omgang for at være helt sikre på, at vi har givet borgerne den rette behandling, og vi kontakter dem, hvor deres sag giver anledning til det. De borgere, der har fået besked om lukning af deres sag om økonomisk kriminalitet i efteråret 2024, er velkomne til at henvende sig til os, hvis de har supplerende oplysninger,” siger Kirsten Dyrman. 

Afhøring af mistænkt uden sigtelse

Et andet støttedokument, der er blevet undersøgt, handler om, hvordan politiet kan afhøre en person, der er mistænkt i en sag, men hvor mistankegrundlaget ikke er stærkt nok til en sigtelse. Den metode med at afhøre mistænkte uden en sigtelse blev også kritiseret i medierne. 

Rigsadvokaten skriver, at der intet er til hinder for at bruge den metode, og at det i øvrigt fremgår klart af støttedokumentet, at der skal foretages sigtelse, og at den mistænkte skal vejledes om sine rettigheder, hvis den mistænkte erkender. 

Fremadrettede tiltag fra Østjyllands Politi

De to støttedokumenter anvendes ikke længere i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet, men Rigsadvokatens bemærkninger giver anledning til at iværksatte lokale tiltag for at sikre kvaliteten af alle politikredsens actioncards, vejledninger mv. 

”Vi må erkende, at den sproglige kvalitet af de omtalte dokumenter ikke har været god nok. Vi har allerede fjernet de to støttedokumenter, hvor der i det ene har været enkelte uhensigtsmæssige formuleringer, og vi er nu ved at fastsætte nye, strammere procedurer for udarbejdelse af lokale actioncards og vejledninger, så vi sikrer, at alle kredsens actioncards får den nødvendige kvalitet,” siger politidirektøren, som pointerer, at der fortsat er brug for hårde prioriteringer i politiet: 

”Med så mange tusinde sager om året, som vi får på bordet, så er det bydende nødvendigt at lave en hård prioritering af sagerne, og det fortsætter vi med, for vi kan ikke efterforske alle sager lige meget. Vi prioriterer inden for lovens rammer, og vi gør det altid ud fra en konkret vurdering.” 

Læs undersøgelsen her

Du kan se Rigsadvokatens undersøgelse på Folketingets hjemmeside under Retsudvalgets dokumenter: 

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/REU/bilag/255/index.htm