Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

18. oktober 2022 14:28

Dømt: Brød forbud og kontaktede børn på nettet

En 30-årig mand er tirsdag blevet idømt et års ubetinget fængsel for gentagne gange at have brudt et forbud mod at kontakte børn.

Retten i Aarhus fra vejen forfra

Foto: Østjyllands Politi

I 2020 blev den 30-årige dømt for at have blufærdighedskrænket flere piger, som han skrev med på i onlinespil og på chattjenester - og i den forbindelse blev han ud over en fængselsstraf også idømt et såkaldt kontaktforbud, der betød, at han i de følgende fem år ikke måtte kontakte børn på nettet. 

Der gik dog ikke længe efter løsladelsen, før den 30-årige igen var på spil. 

I februar i år fik Nordjyllands Politi en anmeldelse fra en mor, der havde opdaget, at hendes 9-årige datter og en 10-årig veninde havde kommunikeret med en fremmed mand via et onlinespil og Snapchat. Det viste sig, at han havde lokket pigerne til at sende nogle billeder af dem selv, ligesom han havde sendt en video med krænkende indhold til dem. 

Nordjyllands Politi fik hurtigt sporet sig frem til den 30-årige, der bor i Aarhus, og de gav derfor sagen videre til Østjyllands Politi, der tog ud og anholdt ham. Han blev dagen efter varetægtsfængslet i sagen. 

 

480 børn kontaktet på nettet

Den efterfølgende efterforskning og nøje gennemgang af mandens computer og telefon viste, at manden havde kontaktet 480 børn via onlinespil, hvorefter han forsøgte at lokke samtalen over på Snapchat. Umiddelbart fandt politiet under efterforskningen ikke frem til, at han skulle have krænket andre børn end de to piger på 9 og 10 år.  

”Ud over at have blufærdighedskrænket to piger har den 30-årige brudt sit kontaktforbud flere hundrede gange og gjort en masse børn utrygge. Jeg er tilfreds med, at han nu er blevet stoppet og har fået en fængselsstraf, ” siger anklager Stine Kok Nissen. 

Ud af det års fængsel, som den 30-årige blev idømt, var fire af månederne en reststraf fra hans seneste dom, da han ikke nåede at afsone den fulde fængselsstraf, inden han blev prøveløsladt. 

Den 30-årige blev ud over fængselsstraffen idømt et nyt kontaktforbud, der indtil videre gælder på ubestemt tid. 

Han nægtede sig skyldig og udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen. 

 

Pressekontakt

Anklager Stine Kok Nissen, tlf. 4033 9542
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. maj 2025

Østjyllands Politi

Gemte millioner og heroin i lejlighed: Idømt fængsel og udvisning

Under en ransagning i Brabrand sidste år fandt Østjyllands Politi 1,7 millioner kroner i kontanter og en mindre mængde heroin. Nu er en 56-årig vietnamesisk mand blevet idømt fem et halvt års fængsel og udvisning i sagen for at have solgt hård narkotika.

2. maj 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd tiltalt for røverier og voldtægter mod prostituerede

Fire yngre mænd i alderen 19-20 år er af Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi blevet tiltalt for en lang række forhold af bl.a. røveri og voldtægt begået i forening mod flere kvinder, der alle har arbejdet som prostituerede på forskellige aarhusianske adresser. Der er afsat 17 retsdage i sagen, som vil blive ført som en nævningesag ved Retten i Aarhus.

1. maj 2025

Østjyllands Politi

Flere personer anholdt og to biler beslaglagt i forbindelse med færdselsuheld og slagsmål

Østjyllands Politi har beslaglagt to biler og foretaget anholdelser af foreløbigt tre personer i forbindelse med en episode, som fandt sted på Åby Ringvej i det vestlige Aarhus torsdag ved middagstid. Tre personer er i forbindelse med sagen blevet kørt med ambulance på skadestuen i behandlingskrævende tilstand af varierende grad.