Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

28. januar 2020 12:58

Dørmand overfaldet: 27-årig fængslet og udvist


En 27-årig mand blev mandag ved Retten i Aarhus idømt 11 måneders ubetinget fængsel og udvist til Somalia, efter han blev kendt skyldig i at have overfaldet en dørmand med en 7 kilo tung jernstolpe.

Retten i Aarhus fra vejen forfra

Foto: Østjyllands Politi

Overfaldet på dørmanden fandt sted natten til den 18. oktober foran en bar på Sankt Clemens Stræde i Aarhus. Her tog den 27-årige en meterlang gylden jernstolpe, som stod ved indgangspartiet til baren, og slog dørmanden hårdt i baghovedet, så der kom en større flænge.

 

Kolleger til dørmanden fik overmandet den 27-årige og tilkaldt politiet, der anholdt overfaldsmanden og sigtede ham for grov vold. Han blev efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør og har siddet varetægtsfængslet siden. 

I retten forklarede den 27-årige, at han var blevet afvist i døren af dørmanden dagen før overfaldet, og at han mente, at dørmanden havde begået vold mod ham ved den lejlighed. Det var hans motiv for overfaldet. 

 

Dømt for andre voldsepisoder

Ud over episoden i oktober blev den 27-årige også dømt for at have slået en anden mand under en bytur i Aarhus i marts, ligesom han blev dømt for at have truet en ekspedient, flere færdselsforseelser og for at fornærme politiet. 

Anklager Steffen Dam Andersen hæfter sig ved alvorsgraden af overfaldet på dørmanden. 

”Det er et groft overfald, som kunne have endt meget værre, og så er det skærpende, at det bliver begået mod en dørmand, der er særligt udsat i sit arbejde. Selvom den 27-årige har sin familie i Danmark, og han har boet i landet i næsten 20 år, vurderede retten, at der var grundlag for at udvise ham, ” forklarer anklageren. 

Den 27-årige har tidligere fået en dom for vold, hvor han fik en advarsel om udvisning, og da han stod i retten anden gang, blev det altså ikke ved advarslen. 

Den 27-årige erkendte at have slået dørmanden, men ankede dommen på stedet. 

 

Pressekontakt

Anklager Steffen Dam Andersen, tlf. 4137 3787
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. maj 2025

Østjyllands Politi

Gemte millioner og heroin i lejlighed: Idømt fængsel og udvisning

Under en ransagning i Brabrand sidste år fandt Østjyllands Politi 1,7 millioner kroner i kontanter og en mindre mængde heroin. Nu er en 56-årig vietnamesisk mand blevet idømt fem et halvt års fængsel og udvisning i sagen for at have solgt hård narkotika.

2. maj 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd tiltalt for røverier og voldtægter mod prostituerede

Fire yngre mænd i alderen 19-20 år er af Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi blevet tiltalt for en lang række forhold af bl.a. røveri og voldtægt begået i forening mod flere kvinder, der alle har arbejdet som prostituerede på forskellige aarhusianske adresser. Der er afsat 17 retsdage i sagen, som vil blive ført som en nævningesag ved Retten i Aarhus.

1. maj 2025

Østjyllands Politi

Flere personer anholdt og to biler beslaglagt i forbindelse med færdselsuheld og slagsmål

Østjyllands Politi har beslaglagt to biler og foretaget anholdelser af foreløbigt tre personer i forbindelse med en episode, som fandt sted på Åby Ringvej i det vestlige Aarhus torsdag ved middagstid. Tre personer er i forbindelse med sagen blevet kørt med ambulance på skadestuen i behandlingskrævende tilstand af varierende grad.