Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

6. april 2021 14:49

Idømt fængsel for hærværk mod jødisk gravplads

En 28-årig mand er blevet idømt ni måneders ubetinget fængsel for racisme, krænkelse af gravfreden og groft hærværk mod den jødiske gravplads i Randers i november 2019.

Retten i Randers udefra forfra

Foto: Østjyllands Politi

Den 28-årige blev allerede i oktober sidste år sammen med en nu 40-årig mand kendt skyldig i at have hældt maling på 84 gravsten, væltet seks gravsten og sat et klistermærke med jødisk davidsstjerne med teksten ”Jude” på en af gravstenene. 

Dengang blev den 40-årige idømt et års fængsel, mens den 28-åriges strafudmåling blev udsat, da der skulle foretages en mentalundersøgelse først. 

Det blev vurderet, at den 28-årige var egnet til almindelig fængselsstraf, og tirsdag modtog han så dommen i Retten i Randers. 

 

Overmalede regnbuebænk 

Ud over hærværket på gravpladsen er både den 28-årige og den 40-årige dømt for at have kastet maling på en husfacade, der var dekoreret med to davidsstjerne og for at have overmalet en regnbuefarvet mangfoldighedsbænk. 

Efterfølgende fik bænken påsat klistermærker med et logo tilhørende Den Nordiske Modstandsbevægelse, og der blev lagt billeder af den op på hjemmesiden nordfront.dk med en tekst, der var forhånende og nedværdigende over for homoseksuelle personer. 

 ”Der er tale om grove og racistisk motiverede forhold, og jeg er derfor tilfreds med, at den 28-årige blev idømt en ubetinget fængselsstraf. Det er rettens vurdering, at den 40-årige havde en ledende rolle, og da han også var tidligere straffet og blev dømt for yderligere forhold, blev hans fængselsstraf lidt længere end den 28-åriges,” siger anklager i sagen Steffen Andersen. 

Den 28-årige nægtede sig skyldig. Han modtog dommen. 

 

Pressekontakt

Anklager Steffen Andersen, tlf. 4137 3787
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

21. oktober 2025

Østjyllands Politi

50-årig mand anholdt: Sigtet for seksuelle overgreb mod to ældre kvinder og tjenestemisbrug

Østjyllands Politi har tirsdag formiddag foretaget anholdelse af en 50-årig mand på en adresse i det sydlige Aarhus. Manden er sigtet for to forhold af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje begået mod to ældre kvinder på adresser i henholdsvis Herning og Norddjurs kommuner.

20. oktober 2025

Østjyllands Politi

Dømt for drab på retspsykiatrisk afdeling

En 47-årig mand blev mandag ved et retsmøde i Aarhus dømt for sidste år at have dræbt en 41-årig mandlig patient på den retspsykiatriske afdeling i Skejby, hvor han selv var under behandling. Dommen lød på anbringelse på ubestemt tid på Sikringsafdelingen i Slagelse.

15. oktober 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi forlænger nattelivszoner

Østjyllands Politi forlænger nattelivszonerne i Aarhus og Randers, så begge zoner nu gælder frem til og med den 26. oktober 2027. I Aarhus ændres det geografiske område, så nattelivszonen nu omfatter nye dele af Aarhus midtby, mens andre dele ikke længere er omfattet.