Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

10. maj 2019 11:30

Intet strafbart ved brand på Plejecenter Farsøhthus

Østjyllands Politi har nu afsluttet efterforskningen af branden på Plejecenter Farsøhthus.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Tre kvinder på 91, 93 og 95 år omkom, da der den 3. august 2018 udbrød brand på Plejecenter Farsøhthus i Allingåbro. Lige siden har Østjyllands Politi efterforsket branden for at afklare, om der er sket overtrædelser af henholdsvis straffeloven og/eller beredskabsloven.

”Det har været en lang og omfattende efterforskning, hvor politiet har foretaget grundige undersøgelser af brandstedet, afhørt en række personer og gennemgået diverse tekniske rapporter. Dels for at få afdækket omstændighederne ved selve branden og dels for at få afklaret, om myndighederne har levet op til gældende regler. Efterforskningen er nu tilendebragt, og konklusionen er, at der ikke er begået noget strafbart i forbindelse med branden”, siger advokaturchef Jacob Balsgaard Nielsen.

Alle involverede parter er af Østjyllands Politi blevet orienteret om, at efterforskningen er indstillet, og at der ikke vil blive rejst nogen sigtelser i sagen.

 

Pressekontakt

Advokaturchef Jacob Balsgaard Nielsen på telefon 2269 1085.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. maj 2025

Østjyllands Politi

Gemte millioner og heroin i lejlighed: Idømt fængsel og udvisning

Under en ransagning i Brabrand sidste år fandt Østjyllands Politi 1,7 millioner kroner i kontanter og en mindre mængde heroin. Nu er en 56-årig vietnamesisk mand blevet idømt fem et halvt års fængsel og udvisning i sagen for at have solgt hård narkotika.

2. maj 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd tiltalt for røverier og voldtægter mod prostituerede

Fire yngre mænd i alderen 19-20 år er af Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi blevet tiltalt for en lang række forhold af bl.a. røveri og voldtægt begået i forening mod flere kvinder, der alle har arbejdet som prostituerede på forskellige aarhusianske adresser. Der er afsat 17 retsdage i sagen, som vil blive ført som en nævningesag ved Retten i Aarhus.

1. maj 2025

Østjyllands Politi

Flere personer anholdt og to biler beslaglagt i forbindelse med færdselsuheld og slagsmål

Østjyllands Politi har beslaglagt to biler og foretaget anholdelser af foreløbigt tre personer i forbindelse med en episode, som fandt sted på Åby Ringvej i det vestlige Aarhus torsdag ved middagstid. Tre personer er i forbindelse med sagen blevet kørt med ambulance på skadestuen i behandlingskrævende tilstand af varierende grad.