Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

15. september 2021 14:25

Narkosmuglere anholdt i Holland

Særlig Efterforskning Vest har i dag, i samarbejde med hollandsk politi, fået anholdt to hollandske mænd på 30 og 60 år, der sigtes for at have indsmuglet store mængder kokain og hash fra Holland til Danmark.

Særlig Efterforskning Vest

Foto: Østjyllands Politi

Anholdelserne i Holland er sket på baggrund af en længerevarende efterforskning, der er foregået i et tæt samarbejde mellem Særlig Efterforskning Vest og det hollandske politi.

”Der er tale om en ganske omfattende efterforskning, som vi har gennemført i et tæt og godt samarbejde med politiet i Holland. Det er i dag mundet ud i, at vores hollandske kollegaer har anholdt to mænd, som vi har haft i søgelyset i nogen tid. Det er vi rigtigt godt tilfredse med, og næste skridt for os bliver at få de to mænd udleveret til Danmark,” siger politiinspektør for Særlig Efterforskning Vest, Jesper Bøjgaard Madsen.

 

Sigtet for indsmugling af kokain og hash

De to anholdte er sigtet for at have indsmuglet store mængder kokain og hash fra Holland til Danmark, og flere personer er tidligere dømt for at have modtaget kokain og hash fra Holland.

”Vi har mistanke om, at de to mænd har stået bag indsmugling af ikke uvæsentlige mængder narkotika fra Holland til Danmark. Derfor er det naturligvis meget tilfredsstillende, at vi nu har fået dem anholdt og fængslet, så vi har fået sat en stopper for deres kriminelle aktiviteter,” siger Jesper Bøjgaard Madsen.

De to anholdte mænd er aktuelt i hollandsk politis varetægt, men Særlig Efterforskning Vest har begæret dem begge udleveret til Danmark med henblik på strafforfølgning, og de forventes begge udleveret inden for de kommende måneder.

Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Særlig Efterforskning Vest på nuværende tidspunkt ikke at uddybe sagen nærmere.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

30. december 2025

Østjyllands Politi

Midlertidige afspærringer og tv-overvågning i Aarhus midtby nytårsaften og nytårsnat

Østjyllands Politi vil igen i år opsætte midlertidig tv-overvågning på Store Torv i Aarhus C i relation til den samlede indsats i forbindelse med nytårsfejringen. Politiet vil desuden i samarbejde med kommunen opsætte en række midlertidige afspærringer for trafikanterne på flere udvalgte strækninger i midtbyen.

18. december 2025

Østjyllands Politi

Idømt 5 års fængsel for overgreb på børn

En 36-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt fem års ubetinget fængsel for en lang række forhold, herunder flere seksuelle forbrydelser begået mod tre mindreårige drenge, som han bl.a. har været ansat som pædagog for.

16. december 2025

Østjyllands Politi

To personer anholdt: Fundet i besiddelse af en håndgranat

Østjyllands Politi har foretaget anholdelser af to personer, som mandag eftermiddag blev fundet i besiddelse af en funktionsdygtig håndgranat på en adresse i Randers. De to personer, en 34-årig mand og en 30-årig kvinde, vil tirsdag formiddag kl 10.30 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers, hvor Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.