Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

25. august 2021 08:26

Dømt: Røvede samme butik for tredje gang

En 35-årig mand blev mandag ved Retten i Aarhus idømt ubetinget fængsel i et år og tre måneder for et røveri begået i juni på 7-Eleven på en tankstation på Havkærvej i Tilst.

Retten i Aarhus logo indgang

Foto: Østjyllands Politi

I 2019 blev den 35-årige idømt et års fængsel for to røverier mod præcist den samme butik. Dengang blev han dømt for med en kniv at have truet en ekspedient til at udlevere penge. 

Ved røveriet i juni havde han ingen kniv med, men truede den kvindelige ekspedient med at kaste med eller slå med nogle øl, mens han råbte, at hun skulle give ham pengene. Han fik adgang til kassen, hvorfra han tog 2350 kroner, inden han stak af. 

Politiet blev tilkaldt, og få minutter efter ankom et par patruljer, som kiggede videoovervågning igennem og sikrede spor. Blandt andet blev gerningsmandens jakke og pengene fra røveriet fundet tæt på gerningsstedet. 

 

Mens betjentene var i færd med at foretage undersøgelser i området, kom den 35-årige pludseligt gående forbi. 

Da han blev genkendt som gerningsmanden på videoovervågningen, blev han anholdt, og siden har han siddet varetægtsfængslet i sagen.

 

Var prøveløsladt

”Det hører til sjældenhederne, at en person bliver dømt for tre røverier begået samme sted. At gerningsstedet gentog sig havde dog ingen betydning for dommen, men det var en skærpende omstændighed, at han tidligere var dømt for røveri og at han begik det nye røveri, mens han var prøveløsladt for de tidligere røverier. Han havde også cirka fire måneders straf tilbage fra den tidligere dom - de fire måneder blev udløst og er med i den nye dom,” siger specialanklager Jesper Rubow. 

I retten erkendte den 35-årige at det var ham på videoovervågningen, men han nægtede sig skyldig i røveri og forklarede, at han intet huskede fra episoden.

Den dømte ankede dommen til Vestre Landsret med påstand om en lavere straf.

Retten i Aarhus bestemte ved domsafsigelsen, at den dømte fortsat skulle være varetægtsfængslet, da det ellers var sandsynligt, at han ville begå ny kriminalitet.

 

Pressekontakt

Specialanklager Jesper Rubow, tlf. 2910 9656

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

15. maj 2025

Østjyllands Politi

Idømt udvisning og flere års fængsel for besiddelse af skydevåben i Randers

En 36-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt tre år og ni måneders fængsel for besiddelse af flere forskellige slags skydevåben, som blev opbevaret på en adresse i det nordøstlige Randers. Den 36-årige mand blev desuden idømt udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 12 år.

5. maj 2025

Østjyllands Politi

Gemte millioner og heroin i lejlighed: Idømt fængsel og udvisning

Under en ransagning i Brabrand sidste år fandt Østjyllands Politi 1,7 millioner kroner i kontanter og en mindre mængde heroin. Nu er en 56-årig vietnamesisk mand blevet idømt fem et halvt års fængsel og udvisning i sagen for at have solgt hård narkotika.

2. maj 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd tiltalt for røverier og voldtægter mod prostituerede

Fire yngre mænd i alderen 19-20 år er af Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi blevet tiltalt for en lang række forhold af bl.a. røveri og voldtægt begået i forening mod flere kvinder, der alle har arbejdet som prostituerede på forskellige aarhusianske adresser. Der er afsat 17 retsdage i sagen, som vil blive ført som en nævningesag ved Retten i Aarhus.