Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

3. januar 2019 08:22

To mænd tiltalt: Stjal for to millioner fra 30 skoler i Vestdanmark

En lang række højskoler og efterskoler var i 2018 udsat for tyveri, hvor gerningsmændene stjal computere, telefoner og andre værdigenstande, mens eleverne var væk fra deres værelser om aftenen.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Nu er to 25-årige mænd fra Aarhus tiltalt for at have stjålet værdier for omkring to millioner kroner fra 30 forskellige skoler i Jylland og på Fyn. Tyverierne er gået ud over flere end 200 elever. 
 
Første tyveri på det lange anklageskrift er et tyveri begået den 5. januar på en efterskole i Bjerringbro. Her stjal gerningsmændene ni bærbare computere og andet elektronisk udstyr til en værdi på i alt 40.000 kroner. 
 
Samme mønster fulgte gerningsmændene de næste måneder ved flere lignende indbrud på jyske efterskoler. Største udbytte fik tyvene i Bramming den 13. marts, hvor de slap af sted med 42 bærbare og en PlayStation til i alt 362.000 kroner. 

 

Politihunde fandt koster

Den 12. juni klappede fælden så. En elev opdagede en mand, der sneg sig rundt på en efterskole i Hammerum ved Herning. Kort efter kunne skolen konstatere, at der var stjålet flere computere og trådløse høretelefoner. En patrulje skyndte sig til området, og på Århusvej ved Silkeborg fandt betjentene to mænd ved en bil i et skovstykke.

 

Politihunde på stedet snusede sig efterfølgende frem til kosterne fra efterskolen, der lå gemt i skoven, og begge mænd blev anholdt og sigtet for tyveri. 

 

Koster forsvandt ud af landet

Efterforskerne har siden kædet de to personer sammen med tyverier på i alt 30 efterskoler. 
 
"Der er tale om organiseret og planlagt tyveri, hvor man bevidst er gået efter bærbare computere. Vores efterforskning tyder desuden på, at det stjålne ganske hurtigt er forsvundet ud af landet," forklarer anklager i sagen Jhin Lee.
 
Da tyverierne er foregået i mange forskellige områder i Jylland og på Fyn, har flere politikredse assisteret Østjyllands Politikreds i efterforskningen af sagen. 
 
Retsmøderne mod de to tiltalte begynder den 25. januar. 

Pressekontakt

Anklager Jhin Lee, tlf. 5171 8441

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

15. maj 2025

Østjyllands Politi

Idømt udvisning og flere års fængsel for besiddelse af skydevåben i Randers

En 36-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt tre år og ni måneders fængsel for besiddelse af flere forskellige slags skydevåben, som blev opbevaret på en adresse i det nordøstlige Randers. Den 36-årige mand blev desuden idømt udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 12 år.

5. maj 2025

Østjyllands Politi

Gemte millioner og heroin i lejlighed: Idømt fængsel og udvisning

Under en ransagning i Brabrand sidste år fandt Østjyllands Politi 1,7 millioner kroner i kontanter og en mindre mængde heroin. Nu er en 56-årig vietnamesisk mand blevet idømt fem et halvt års fængsel og udvisning i sagen for at have solgt hård narkotika.

2. maj 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd tiltalt for røverier og voldtægter mod prostituerede

Fire yngre mænd i alderen 19-20 år er af Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi blevet tiltalt for en lang række forhold af bl.a. røveri og voldtægt begået i forening mod flere kvinder, der alle har arbejdet som prostituerede på forskellige aarhusianske adresser. Der er afsat 17 retsdage i sagen, som vil blive ført som en nævningesag ved Retten i Aarhus.