Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

18. november 2019 14:56

Tre mænd dømt for trusler og forsøg på brandstiftelse

Tre mænd blev mandag ved Retten i Aarhus dømt for forsøg på brandstiftelse og trusler ved den 14. juli i år at have kastet et stykke antændt fyrværkeri ind gennem vinduet til en lejlighed i Aarhus midtby.

Retten i Aarhus fra vejen forfra

Foto: Østjyllands Politi

Rundt om fyrværkeriet var der viklet en seddel med trusler. 

En 24-årig mand blev idømt et års ubetinget fængsel, mens to 21-årige mænd hver blev idømt ni måneders fængsel, hvoraf seks måneder blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. 

Mændene blev dømt for en nat i juli at have kastet en sten gennem ruden til lejligheden, hvorefter de kastede et antændt stykke fyrværkeri ind i lejlighedens stue, hvilket medførte skader på træværk og indbo. To personer, der lå og sov i lejligheden, måtte flygte ud gennem et andet vindue. Retten lagde til grund, at de tiltalte forsøgte at forvolde ildebrand i lejligheden, og at der havde været fare for de to personers liv eller førlighed.

 

Videoovervågning afslørede gerningsmænd

Den 24-årige mand blev anholdt og varetægtsfængslet få dage efter episoden. Det lykkedes efterfølgende politiet at identificere de to 21-årige medgerningsmænd, bl.a. på baggrund af en videooptagelse af episoden og videoovervågninger fra området omkring den 24-åriges bopæl.  
 
Under sagen kom det frem, at der meget vel kunne være opstået en kraftig brand, der ville have bragt de to personers i overhængende livsfare. Det kom også frem, at motivet for handlingen var, at den 23-årige beboer, der er professionel fodboldspiller, havde skiftet klub. 

Ud over dommen for forsøg på brandstiftelse blev mændene også dømt for trusler mod den 23-årig beboer af lejligheden, idet de tiltalte havde klistret en seddel på fyrværkeriet med teksten: ”I Aarhus straffes forræder. Svin!!!! Judas”. Den 23-årige mand opholdt sig dog ikke i lejligheden på gerningstidspunktet.

I retten blev de tre mænd frifundet for forsætligt at have forvoldt nærliggende fare for de to personers liv eller førlighed. 

 

Tilfreds anklager

Anklager i sagen Jacob Gents er tilfreds med rettens afgørelse:  

”Et grundigt og effektivt stykke efterforskningsarbejde har ført til, at retten i dag har fundet de tre mænd skyldige i forsøg på brandstiftelse og trusler. Der er tale om en grov sag, hvor de dømte på forhånd havde planlagt at kaste antændt fyrværkeri ind i lejligheden, og det afspejler straffen også. Det har været en meget ubehagelig oplevelse for især de to personer, der lå og sov i lejligheden, så jeg er godt tilfreds med dommen i dag, ” siger anklageren.   

De tre mænd nægtede sig alle skyldige i brandstiftelse og forsøg på brandstiftelse men erkendte at have kastet en røgbombe ind i lejligheden. Alle tre modtog dommen.     

Pressekontakt

Anklagerfuldmægtig Jacob Gents, tlf. 4013 4208

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

18. april 2024

Østjyllands Politi

53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder

Onsdag eftermiddag modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en person var blevet fundet liggende i livløs tilstand på en adresse i Lystrup. Der var forhold omkring dødsfaldet der virkede mistænkelige, og derfor blev et område afspærret, mens politiet undersøgte forholdet nærmere. Den endelige dødsårsag er endnu ikke fastlagt.

10. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for at blotte sig for fremmed kvinde

Retten i Randers har idømt en 32-årig mand 20 dages fængsel for at have berørt en fremmed kvinde på numsen og blottet sig foran en anden. Begge episoder af blufærdighedskrænkelse blev begået i juni sidste år.

6. april 2024

Østjyllands Politi

Vidner søges: Politiet efterforsker voldsomt overfald i Aarhus

Østjyllands Politi leder p.t. efter to gerningsmænd til et voldsomt overfald lørdag formiddag i Aarhus C, hvor en 35-årig mand blev slået i hovedet med et slagvåben.