Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

16. juli 2024 15:27

Mand og kvinde efter ransagning i sag om indsmugling af kokain

Østjyllands Politi foretog mandag eftermiddag anholdelse af en 40-årig mand og en 39-årig kvinde på en adresse i Nimtofte. Manden og kvinden blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Randers efter et tip fra Toldstyrelsen om indsmugling af kokain.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi foretog mandag eftermiddag ransagning på en adresse i Nimtofte på Djursland. Ransagningen skete efter Toldstyrelsen havde standset en pakke i tolden indeholdende over 3,5 kilo kokain og adviseret politiet om fundet.

På den baggrund blev en hurtig efterforskning iværksat, som resulterede i en aktion, hvorunder de to beboere på adressen blev anholdt. Der er tale om en 40-årig mand og en 39-årig kvinde. De blev begge fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers tirsdag kl. 12.30.

Ud over den beslaglagte pakke har efterforskningen vist, at parret på adressen tidligere har modtaget tre tilsvarende pakker fra samme afsender, og det formodes, at pakkerne har været med samme indhold. Den 40-årige mand og 39-årige kvinde er derfor sigtet for, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have indført ca. 12 kg. kokain med henblik på videresalg.

Den 39-årige kvinde er desuden sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde amfetamin på tidspunktet for ransagningen.

"Der er tale om en stor mængde kokain, som jeg er rigtig glad for at vi har fået af markedet. Vi har gennemført en hurtig og effektiv efterforskning i et godt samarbejde med Toldstyrelsen, som resulterede i en vel gennemført aktion i går. Efter dagens varetægtsfængsling skal vi nu arbejde videre med sagen,' siger politikommissær Lau Birk Kristensen fra Østjyllands Politi.

 

Den 40-årige mand blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger, mens den 39-årige kvinde blev løsladt.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.