Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

18. februar 2019 16:03

Østjyllands Politi indfører visitationszone i Aarhus

Visitationszonen gælder fra mandag den 18. februar kl. 18.00 og foreløbigt til og med den 18. marts.

Visitationszone

Foto: Østjyllands Politi

Den seneste tid har der i Aarhus været flere voldelige episoder, der sandsynligvis kan relateres til en ulmende uro mellem nogle personer med tilknytning til henholdsvis Kalmargade og til Trillegården i Aarhus.

”Det er vores nuværende opfattelse, at der er tale om nogle interne stridigheder, der formentlig bunder i en uenighed om hashmarkedet i området omkring Frydenlund,” siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

For at undgå at uroen udvikler sig yderligere, indfører Østjyllands Politi nu en visitationszone i et større område i det nordvestlige Aarhus.

”Vi vil ikke acceptere, at den her ulmende uro udvikler sig. Derfor indfører vi fra og med i dag en visitationszone i området. Samtidig fastholder vi sidste uges øgede patruljering og brug af den mobile politistation og øger vores efterforskningsmæssige tryk mod de personer, som vi mistænker for at være en del af uroen,” siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

 

Områder omfattet af visitationszonen

Visitationszonen træder i kraft mandag den 18. februar 2019 kl. 18.00 og omfatter nedenstående områder:

 

  • Trillegården/Herredsvang
  • Kalmargade
  • Frydenlund
  • Botanisk Have

Sydvestlig afgrænsning:
Viborgvej – strækningen mellem Vestre Ringgade og Hasle Ringvej

Sydøstlig afgrænsning:
Vestre Ringgade – strækningen mellem Viborgvej og Randersvej

Østlig afgrænsning:
Randersvej – strækningen mellem Vestre Ringgade og Hasle Ringvej

Nordlig afgrænsning:
Hasle Ringvej (strækningen mellem Randersvej og Halmstadsgade og strækningen mellem Viborgvej og Herredsvej) samt Bodøvej, Paludan Müllersvej (strækningen mellem Bodøvej og Herredsvej) samt Rydevænget, Torpevænget, Kappelvænget og Fjældevænget 


De nævnte veje er indbefattet i visitationszonen.

I disse områder kan politiet stikprøvevis foretage kropsvisitationer samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere om nogen besidder eller bærer våben.

Visitationszonen gælder foreløbigt til og med den 18. marts 2019.

Øget patruljering

Udover visitationszonen fastholder Østjyllands Politi også den øgede patruljering, der blev iværksat torsdag i sidste uge, ligesom den mobile politistation også forsat vil være at finde i områderne.

”Vi kører den mobile politistation ud, fordi vi rigtig gerne vil i dialog med beboerne i de berørte områder. Det kan være, man har spørgsmål om, hvad det egentlig vil sige at bo i en visitationszone eller ønsker at vide mere om, hvorfor politiet er så synligt til stede. Og her er den mobile politistation en nem og direkte adgang til politiet,” siger Klaus Arboe Rasmussen.

Den mobile politistation kører rundt i områderne ved Kalmargade, Trillegården og Frydenlund i tidsrummet mellem kl. 15.00 og kl. 18.00.

 

**

 

Pressehenvendelser:

Via pressetelefonen på telefon 2269 1087

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

32-årig mand idømt fængsel for bedrageri og åger

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i at have begået bedrageri og åger af særlig grov beskaffenhed mod en 41-årig mand, som han i 2024 indgik i et ægteskab med. Forbrydelsen fandt sted ved, at den 32-årige kort efter ægteskabets indgåelse udnyttede den 41-åriges personlige vanskeligheder og den vej igennem fik overdraget en stor del af den 41-åriges faste ejendom, som senere blev gjort til den 32-åriges særeje. Han blev idømt to års fængsel.