Den fysiske prøve varer ca. tre timer inklusive votering og tilbagemelding. Prøven består af seks tests; opvarmning, hurtighedstest, længdespring, kropshævninger, bænkpres og 2400 meter løb.
Formålet med prøven er at teste, om du har den fysiske robusthed, der skal til for at gennemføre uddannelsen som politikadet og politibetjent.
Du skal bestå alle seks tests for at gå videre i prøveforløbet. Du forbereder dig bedst ved at sikre dig, at du kan gennemføre alle tests lige efter hinanden.
Du finder inspiration til din træning i videoerne nedenfor og i vores træningsvejledninger.
Du kan også deltage i fysisk forberedelse forud for den fysiske prøve.
Fysiske prøve for mænd
Opvarmning
Hurtighedstest
Længdespring
Kropshævninger
Bænkpres
2400 meter løb
Opvarmning
Testen varer ca. 15 minutter og er opdelt i en løbedel, en hoppedel og en styrkedel.
Testen består af et fast program af øvelser, du skal gennemføre. Du har ét forsøg til at gennemføre testen, og du må ikke udgå undervejs.
Download pdf med programmet for opvarmningen eller se vidoen nedenfor.
Hurtighed
Du skal løbe i otte-tal mellem to kegler, der står 13,4 meter fra hinanden, og du skal løbe banen igennem 2 1/4 gange. Testen skal gennemføres på maksimalt 17,5 sekunder for at bestå.Længdespring
Du springer, indtil du har opnået to aflæste forsøg.
Længden af springet måles som den korteste afstand mellem 0-centimeter-markeringen og dine hæle.
Vi måler længden af springet og runder ned til nærmeste 5 centimeter, og du skal springe minimum 210 cm. for at bestå.
Kropshævninger
Du har ét forsøg til at gennemføre op til 14 kropshævninger. Du skal minimum lave 4 godkendte kropshævninger.Du må gerne bruge handsker eller magnesiumpulver.
Bænkpres
Du oplyser, hvilken vægtbelastning (kg) du ønsker at udføre testen med.
Du har ét forsøg til at udføre testens maksimalt 12 gentagelser med en samlet belastning på 50-90 kg inklusive vægtstang. Du skal minimum tage 10 godkendte gentagelser med 50 kg. for at bestå.
Du må gerne bruge handsker eller magnesiumpulver.
2400 meter løb
Du skal gennemføre de 2400 meter på maksimalt 12 minutter for at bestå. Vær opmærksom på, at der kan være forskelligt løbeunderlag og vekslende vejrforhold under testen.
Du må gerne bruge løbeur under testen.