Politiet har fået bedre overblik over hadforbrydelser
Rigspolitiet har siden 2017 udvidet monitoreringen af hadforbrydelser for bedre at sikre, at alle forbrydelser, der har et muligt hadmotiv, er registreret. En ny rapport viser nu, at omfanget af hadforbrydelser er større end tidligere antaget, hvilket understreger vigtigheden af politiets fokus på området.
Foto: Rigspolitiet
Rigspolitiet registrerede i 2017 446 hadforbrydelsessager i modsætning til 274 registrerede sager i 2016 og 198 registrerede sager i 2015. Det vil sige, at der i 2017 er registreret 172 flere sager om hadforbrydelser end i 2016.
Derudover blev der rejst sigtelse i 95 sager mod 102 personer i 2017 på tidspunktet for rapportens udarbejdelse over for 54 sigtelser mod 67 personer i 2016.
Den mest udbredte motivkategori i 2017 var racistisk motiverede sager med 223 registrerede sager efterfulgt af religiøst motiverede hadforbrydelser med 142 sager og seksuelt orienterede hadforbrydelser med 81 sager.
”Hadforbrydelser er et prioriteret område i dansk politi. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at behandle og håndtere denne type sager ordenligt, ligesom vi også fremadrettet vil samarbejde med interesseorganisationerne om bl.a. at hjælpe med til at folk, der har været udsat for en hadforbrydelse anmelder sagen til politiet, så den kan efterforskes,” siger Tenna Wilbert, som er fungerende centerchef ved Nationalt Forebyggelsescenter.
De hadforbrydelser, der blev anmeldt i 2017, drejer sig særligt om vold, hærværk, hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b) og trusler. 73 ud af de 446 registrerede hadforbrydelser i 2017 fandt sted på internettet.
Udvidelsen af monitoreringen er sket ved, at politiet har tilføjet en række specifikke søgeord, der relaterer sig til hadforbrydelsesområdet, når der udføres datatræk fra politiets sagsstyringssystem til brug for årsrapporten.
”Hadforbrydelser er et komplekst område, fordi det kan være alt fra et groft tilråb på gaden, graffiti eller grov vold, og det kan være vanskeligt at afgøre, hvad motivet bag forbrydelsen er. Den nye monitoreringspraksis giver et mere retvisende billede af kriminalitetsområdet i forhold til tidligere år, og det er vigtigt - både for efterforskningen, og for at vi kan hjælpe ofrene,” fortæller Tenna Wilbert,
Udover at følge udviklingen i antallet af hadforbrydelser nøje er Rigspolitiet i løbende dialog med en række interesseorganisationer på området. Formålet med dialogen er at etablere et tættere og løbende samarbejde med interessenterne for at udveksle erfaringer, skabe tillid mellem politiet og udsatte grupper og øge anmeldelsestilbøjeligheden i forhold til hadforbrydelser.
Rigspolitiet tilbyder derudover bl.a. efter- og videreuddannelse til medarbejderne i politikredsene for at sikre, at de har de nødvendige kompetencer til at identificere og håndtere hadforbrydelser bedst muligt, og at der er ensartet praksis for registrering af sagerne. Herudover undervises alle elever på politiets basisuddannelses i håndtering og forståelse af hadforbrydelser.