Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

12. november 2025 08:21

Politiet advarer mod ulovligt fyrværkeri og øger fokus på online salg

Online salg af ulovligt fyrværkeri er stigende. Politiet har derfor igen i år fokus på salg via internettet frem mod nytår.

I takt med at nytårsaften nærmer sig, intensiverer politiet indsatsen mod ulovligt fyrværkeri, som særligt foregår via internettet. Det ulovlige salg af fyrværkeri er et stigende problem, og politiet vil i år have ekstra fokus på online markedspladser og sociale medier frem mod nytår.
Politiet understreger, at ulovligt fyrværkeri udgør en alvorlig risiko - både for dem, der affyrer det, og for de omkringstående. Ud over personskader kan ulovligt fyrværkeri medføre betydelige materielle skader og i værste fald alvorlige konsekvenser for både personer og ejendom.

 

Fokus på online salg af ulovligt fyrværkeri

Politiets Online Patrulje vil igen i år intensivere overvågningen af hjemmesider og sociale medier, der benyttes til at sælge ulovligt fyrværkeri. Politiet vil arbejde målrettet mod de online salgsplatforme, hvor farlige fyrværkeriprodukter bliver solgt ulovligt.

 

Anmeld ulovligt salg af fyrværkeri

Politiet opfordrer borgerne til at være opmærksomme og anmelde både ulovligt online salg og ulovligt "gadesalg" af fyrværkeri. Det er vigtigt, at alle, der bliver opmærksomme på salg af ulovligt fyrværkeri, kontakter politiet, så der hurtigt kan gribes ind.
"Vi ser en bekymrende stigning i, at ulovligt fyrværkeri bliver solgt online. Vi appellerer til borgerne om at hjælpe os i kampen mod ulovligt salg ved at anmelde det og undgå at handle ved de ulovlige salgssteder. På den måde kan vi sammen reducere risikoen for ulykker og sikre, at alle får en sikker og tryg nytårsaften," siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

 

Hvornår må man købe fyrværkeri?

Fra den 15. december er det tilladt at købe lovligt fyrværkeri, men fyrværkeri må kun affyres af privatpersoner fra den 31. december til den 1. januar 2026.
"For mange danskere hænger nytår uløseligt sammen med raketter, batterier og bomberør. Men vi skal også tage hensyn til, at nogle f.eks. tidligere udsendte soldater, dyr og naturen bliver påvirket af støj og forurening fra fyrværkeri. Vi selvfølgelig stadig skal fejre nytåret med fyrværkeri og hvad vi ellers har af traditioner, men vi skal også tage hensyn til hinanden," siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Politiet understreger vigtigheden af at købe fyrværkeri fra autoriserede forhandlere og opfordrer alle til at følge de gældende regler og sikkerhedsforanstaltninger for brugen af fyrværkeri.

Sammen kan vi sikre en tryggere og mere sikker nytårsaften for alle.

For yderligere information:
Kontakt Rigspolitiets Koncernkommunikation eller landets politikredse for specifik information om lokale forhold.

 

Læs mere om fyrværker her: Sikkerhedsstyrelsen


Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

5. december 2025

Rigspolitiet

Styrket indsats mod kriminelle familier

Rigspolitiet har sammen med politikredsene og NSK udarbejdet et politimæssigt overblik over kriminelle familier i Danmark. Overblikket skal danne grundlag for en ny moniteringsordning som yderligere kan styrke politiets indsats mod organiserede kriminelle strukturer og netværk i hele landet.

4. december 2025

Rigspolitiet

Politiet har taget ved lære af drabet på Emilie Meng

Efterforskningen af drabet på Emilie Meng var langstrakt, kompliceret og omfattende - men politikredsens evaluering af forløbet viser, at der på nogle områder kunne og burde have været gjort endnu mere. Rigspolitichefen understreger, at politiet har lært af sagen.

1. december 2025

Rigspolitiet

Invitation til baggrundsbriefing af politiets overblik over kriminelle familier

Pressen inviteres hermed til en baggrundsbriefing vedrørende politiets overblik over kriminelle familier.