Rigspolitiet afslutter arbejdet med at rette fejl i personregistreringer
Rigspolitiet oplyste i april 2020, at der var identificeret mulige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med såkaldte identitetssammenlægninger i en række sager i politiets sagsstyringssystem, POLSAS. Rigspolitiet annoncerede i samme ombæring, at man ville gennemgå og fejlrette alle sager inden sommerferien. Det arbejde er nu afsluttet.
Foto: Rigspolitiet
Fejl i personregistreringer kan betyde, at personer fejlagtigt registreres på sager, som de ikke har været involveret i, og at personlige oplysninger som følge heraf kan risikere at blive uretmæssigt videregivet til tredjepart.
Rigspolitiet har nu gennemgået alle de identificerede sager og gennemført rettelser i de sager, hvor der er konstateret fejl i personregistreringen. Der er samtidig udarbejdet en redegørelse, som er oversendt til Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg.
"Borgerne skal kunne have tillid til den måde, som politiet håndterer deres persondata på. Vi har nu gennemgået et meget stort antal sager for at sikre dette. Gennemgangen viser, at der er sket interne registreringsmæssige fejl, men at dette heldigvis kun i meget få sager har ført til uberettiget videregivelse af personoplysninger. Det ændrer dog ikke ved, at der er sket fejl, som kunne – og burde – være undgået. Vi har derfor iværksat en række tiltag for at sikre, at det ikke sker fremadrettet", siger rigspolitichef Thorkild Fogde.
Centrale konklusioner
- Fejlene i identitetssammenlægningerne skyldes en forkert registreringspraksis i sager, hvor en persons identitet ikke er kendt ved sagens oprettelse, kombineret med en utilstrækkelig kvalitet i udførelsen af den efterfølgende identitetssammenlægning, når personens identitet senere blev fastslået.
- I 123 sager var der mistanke om, at i alt 59 personer fejlagtigt kunne være registreret som sigtet. Rigspolitiet kan dog nu konkludere, at alle personerne var korrekt registreret på sagerne, og der har således ikke har været tale om identitetssammenlægningsfejl i disse sager
- Rigspolitiet har foretaget fejlretning af det samlede antal konstaterede identitetssammenlægningsfejl, og har konkluderet, at der i 19 sager er eller kan være sket uberettiget videregivelse af personoplysninger til udenforstående tredjepart. Hovedparten af disse fejl er sket i 2013 eller tidligere. Rigspolitiet har underrettet de berørte enkeltpersoner i de mest aktuelle sager, og vil i øvrigt drøfte redegørelsen med Datatilsynet, herunder behovet for eventuelt at foretage yderligere underretninger af berørte enkeltpersoner.
"Rigspolitiet identificerede som bekendt fejl i sager i perioden 1993-2020. En del af udredningsarbejdet har dog bestået i en udvidet søgning sådan, at sagsgennemgangen også har omfattet sager fra 1988-1993. Det har vi gjort for at være sikre på også at kunne udelukke mulige fejl fra før 1993. Her gør de centrale konklusioner sig også gældende", siger Lars Ole Dybdal, it-direktør i Rigspolitiet.
Praksis for registrering indskærpes
Rigspolitiet har iværksat en række tiltag for at sikre, at der ikke sker yderligere identitetssammenlægningsfejl.
"Foruden en gennemgang af alle sager har udredningsarbejdet også bestået i at iværksætte en række tiltag, der skal sikre korrekt registrering fremadrettet. Disse tiltag omfatter en række tekniske løsninger, der skal sikre en bedre systemunderstøttelse samt nationale vejledninger, som skal understøtte medarbejderne", siger Lars Ole Dybdal.
Rigspolitiet har desuden iværksat, at politikredsene skal føre egenkontrol med politiets identitetssammenlægninger og oprettelse af nye personer i POLSAS. Rigspolitiet vil føre tilsyn med denne egenkontrol.
Redegørelse vedr. fejl i politiets identitetssammenlægninger