Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

11. december 2019 18:20

Rigspolitiet ophæver kontrakten med EasyTranslate

Rigspolitiet har i dag valgt at ophæve kontrakten om tolkeydelser med firmaet Easy Translate.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Det sker på baggrund af en samlet vurdering af Easy Translates misligeholdelse af kontrakten, bl.a. efter at politiets tilsyn med firmaet har vist, at der er sket alvorlige brud på databeskyttelsesreglerne.

Kontrakten ophæves med øjeblikkelig virkning.

”Vi er blevet rådgivet af Kammeradvokaten til at hæve aftalen med Easy Translate straks, fordi der er sket grove overtræ

delser af reglerne om databeskyttelse. Det drejer sig blandt andet om, at der er blevet anvendt databehandlere, som vi ikke kendte til i Rigspolitiet. En sådan situation er selvfølgelig helt uacceptabel, og der er ingen anden udvej end at ophæve samarbejdet med vores leverandør”, siger koncernstyringsdirektør i Rigspolitiet, Thomas Østrup Møller.

Rigspolitiet har på vegne af myndighederne på Justitsministeriets samt Udlændinge- og Integrationsministeriets område indgået kontrakten med Easy Translate, som har været gældende siden 1. november 2018, og siden 1. april 2019 har Easy Translate leveret tolke til myndighederne.

Ud over overtrædelse af reglerne om databeskyttelse har også leveringsgrader under niveau, forkert indplacering af tolke, mangelfuld klagesagsbehandling og manglende etablering af en meritgivende tolkeuddannelse været med til at svække tilliden til Easy Translate.

Med ophævelsen af aftalen etablerer Rigspolitiet en midlertidig fortegnelse over tolke, som politikredse, retter og andre myndigheder vil have mulighed for selv at vælge relevante tolke fra. Samtidig stiller Rigspolitiet vejledende priser for tolkning til rådighed for myndighederne.

”Alle kræfter vil blive sat ind på at få den midlertidige liste op at køre hurtigst muligt, men Rigspolitiet er klar over, at denne nye situation i en overgangsperiode medfører udfordringer for både tolkene og de enkelte myndigheder”, tilføjer koncernstyringsdirektør Thomas Østrup Møller.


Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

12. juli 2024

Rigspolitiet

Danske politifolk til Lampedusa

Det danske patruljebådsbidrag til Frontex, som politiet og forsvaret er sammen om, er flyttet fra Symi i Grækenland til den italienske ø Lampedusa tæt på den tunesiske kyst.

6. juni 2024

Rigspolitiet

Rigspolitiet har underskrevet kontrakt om indkøb af ny karabin

I 2023 påbegyndte politiet en udskiftning af sine våben med indkøb af en ny tjenestepistol. Nu er der også indgået en aftale om levering af en ny karabin til politiet - det bliver SIG Sauer MCX.

5. juni 2024

Rigspolitiet

Politiet opfordrer: Fortæl os, hvis du har et overvågningskamera

Fotos og videoer er ofte afgørende, når politiet skal opklare alvorlig kriminalitet som for eksempel voldtægt eller drab. Af den årsag opfordrer politiet alle med overvågningskameraer til at registrere dem i Politiets Kameraregister, POLCAM.