Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

15. juni 2020 11:16

Tre fodboldkampe udvalgt til forsøg med flere tilskuere

Tre klubber får nu lov til forsøgsvist at have flere end 500 tilstedeværende ved deres superligakampe. Det skal give erfaringer nok til at beslutte, om ordningen skal fortsætte.

Dialogbetjente ved fodboldkamp

Foto: Rigspolitiet

Rigspolitiet har nu truffet afgørelse om, hvilke tre kampe i Superligaen, der kan have flere end 500 tilskuere på stadion. Det sker efter at regeringen og Folketingets partier i sidste uge blev enige om en forsøgsordning, der skal give de nødvendige erfaringer til at myndighederne kan vurdere, om ordningen skal fortsætte.

 

De tre kampe bliver:

 

20. juni 2020: AC Horsens mod Randers FC

21. juni 2020: Brøndby IF mod FC København

22. juni 2020: Lyngby mod OB

 

"Det skal først og fremmest ske sundhedsmæssigt forsvarligt. Derfor har vi også inddraget sundhedsmyndighederne i arbejdet. Vi har valgt de tre kampe fordi vi gerne ville have kampe både øst og vest for Storebælt. Samtidigt har vi også forsøgt at vælge, så vi både får et stort og et mindre samt et nyere og et ældre stadion i spil, så vi kan få så brede erfaringer som muligt," siger politiinspektør Uffe Stormly fra Rigspolitiet.

 

Rigspolitiet har også været i dialog med både DBU og Divisionsforeningen, før de tre kampe blev udvalgt. Ved udvælgelsen er desuden også lagt vægt på størrelsen og sammensætningen af klubbernes fangrupper samt det tidspunkt på dagen, hvor kampen skal spilles.

 

Rigspolitiet vil forud for de tre kampe beslutte, hvor mange personer der må være til stede ved hver af kampene. Stadionerne skal inddeles i sektioner, og der må maksimalt være 500 personer i hver sektion. Det er samtidig en forudsætning, at publikum i det væsentligste sidder ned under kampene.

 

Myndighederne vil forud for kampene udarbejde en skabelon for en sikkerheds- og sundhedsplan, så hjemmebaneklubberne kan sikre, at kampene afvikles på en forsvarlig måde. Planerne skal godkendes af Rigspolitiet i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.

 

De tre kampe vil efterfølgende blive gennemgået af en evalueringsgruppe bestående af politiet, sundhedsmyndighederne, Divisionsforeningen samt eventuelt andre relevante myndigheder, og det skal give det nødvendige grundlag til at vurdere, om muligheden for at afvikle kampe med flere end 500 personer skal fortsætte over sommeren.

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

21. juli 2025

Rigspolitiet

NOST'en har været samlet grundet varslingen om meget farligt vejr

Som følge af DMI's varsling om meget farligt vejr i form af kraftig regn mandag og tirsdag har myndighederne mandag valgt at aktivere den Nationale Operative stab - i daglig tale kaldet NOST'en.

2. juli 2025

Rigspolitiet

Positive erfaringer med test af strømpistoler i politiet

I lidt over et halvt år har politibetjente i tre politikredse som et forsøg haft strømpistoler med på patrulje. Strømpistolen er i forsøgsperioden blevet anvendt i alt 133 gange. I mere end to tredjedele af tilfældene har advarsel om brug af strømpistolen været tilstrækkeligt.

23. juni 2025

Rigspolitiet

Politiet genoptager snarest salget af konfiskerede køretøjer - momspligt er nu afklaret

Politiet forventer snarest at kunne genoptage salget af konfiskerede køretøjer på auktion. Salget har været midlertidigt sat i bero, imens Skattestyrelsen har vurderet, om der skal afregnes moms af indtægterne. Den vurdering er nu afsluttet, og Skattestyrelsen har konkluderet, at politiet er momspligtigt, når konfiskerede køretøjer og andre genstande sælges på auktion på vegne af politiet.