Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

21. december 2021 17:51

43-årig idømt to års fængsel for groft hæleri


To års fængsel og udvisning for bestandig blev prisen for hæleri af blandt andet GPS-udstyr for godt 1,4 millioner kroner

Retten i Sønderborg idømte i dag en 43-årig litauisk mand to års fængsel og udvisning for bestandig for groft hæleri. Dommen lød også på konfiskation af de genstande, politiet endnu ikke har fundet en ejer til.

Den 43-årige blev stoppet i Tyskland af tysk politi efter at man havde sporet gps-anlæg i en række stjålne maskiner. Maskinerne blev fundet i bilen sammen med en række andre tyvekoster, da den 43-årige blev anholdt den 15. april i år.

Manden blev udleveret til Danmark den 9 juli, hvor han blev varetægtsfængslet i grundlovsforhør og har siddet fængslet siden. Den 43-årige forbliver i varetægtsfængsel efter dommen i dag.

Politiet fandt blandt andet 26 GPS-skærme og 16 GPS-antenner til 1.437.728,28 kroner, 54 Iphones til en værdi af omkring 300.000 kroner, mere end 24 kilo sølv, herunder sølvbestik og mere end 10 kilo smykker til en samlet værdi af 1.508.993 kroner, samt 35 bærbare computere.

Retten konfiskerede derudover de koster, som politiet endnu ikke har fundet ejerne til. Det drejer sig blandt andet om værktøj, sølv, computere og diverse kameraudstyr. 


Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

18. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Straffesag om organiseret menneskehandel skal for retten

To thailandske kvinder er tiltalt for at have stået bag menneskehandel af seks thailandske kvinder og for at have drevet bordelvirksomhed på to adresser.

18. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet efterforsker nu ti anmeldelser om drugging på ringriderpladsen

Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget yderligere tre anmeldelser om drugging samt en anmeldelse om forsøg på drugging.

17. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Yderligere tre personer har anmeldt drugging på ringriderpladsen

I alt seks anmeldelser fra ringriderfesten i Sønderborg efterforskes nu.