Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

26. april 2020 18:26

Ophæver opholdsforbud ved Lakolk Butikscenter

Opholdsforbuddet bliver som oprindeligt planlagt ophævet til midnat, natten mellem den 26. og 27. april.

Syd- og Sønderjyllands Politi har besluttet at ophæve det aktuelle opholdsforbud gældende for Lakolk Butikscenter, Lakolk Butikscenter 7, Rømø (se kort).

Opholdsforbuddet bliver således – som oprindeligt planlagt – ophævet til midnat, natten mellem den 26. og 27. april.

Opholdsforbuddet blev indført lørdag aften med henblik på at forhindre spredning af cornavirus/covid-19, da der opholdt sig for mange personer ved butikscentret, set i forhold til områdets størrelse.

Opholdsforbuddet bliver ophævet, da der har været meget roligt i området siden lørdag aften. Politiet har skærpet tilsynet på stedet, men har ikke udstedt nogen bøder.

 

Fortsat hotspot-område

Fremadrettet vil butikscentret dog fortsat være blandt politikredsens ni hotspot-områder. Her opfordrer politiet borgerne til at være særligt opmærksomme på risikoen for, at der kan samle sig så mange personer på et enkelt sted, at de kan udgøre en smitterisiko for covid-19.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil fortsat jævnligt føre tilsyn med tryghedsskabende patruljer ved hotspot-områderne. Og opstår der igen situationer, hvor der er for mange borgere samlet på de afgrænsede områder, vil politiet igen indføre opholdsforbud.

Mediernes kontaktperson er politiinspektør Tage Jehn, Syd- og Sønderjyllands Politi. Kommunikationsenheden, telefon 56 42 25 04, kan formidle kontakt i forbindelse med interview.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

5. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

19-årig mand er anholdt for trusler

Politiet var massivt til stede i Sønderborg, da truslerne kunne tolkes som muligt angreb mod en skole.

5. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi ønsker kontakt med ejer af hvid bil

Rettelse! Bilen forlod stedet i nordgående retning, Ikke i sydgående retning som tidligere oplyst

2. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

17-årig ung mand sigtet for at lægge sten på banelegemet

Sten kan potentielt afspore toget.