Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

6. november 2024 17:11

45-årig kvinde har fået frakendt sit danske statsborgerskab

Frakendelsen skete som følge af, at kvinden i forbindelse med sin ansøgning om indfødsret tilbage i 2013 havde fortiet oplysninger om, at hun havde mishandlet og begået grov vold mod sit mindreårige barn.

En 45-årig kvinde fik onsdag ved Retten i Sønderborg frakendt sit danske statsborgerskab, som Folketinget tildelte hende ved lov i 2015.

 

Som følge af dommen er kvinden statsløs.

 

Frakendelsen skete som følge af, at kvinden i forbindelse med sin ansøgning om indfødsret tilbage i 2013 havde fortiet oplysninger om, at hun havde mishandlet og begået grov vold mod sit mindreårige barn.

 

Oplysningerne var relevante, da man i forbindelse med sin ansøgning skal oplyse, om man f.eks. har overtrådt straffeloven.

 

Kvinden blev i 2017 dømt for grov vold og mishandling mod sit barn over en mangeårig periode, der blandt andet omfattede tidspunktet, hvor hun søgte om dansk statsborgerskab.

 

Sagen var rejst Syd- og Sønderjyllands Politi efter indstilling fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

 

Indfødsretsloven giver mulighed for, at en domstol kan frakende en person sit danske statsborgerskab, hvis vedkommende udviser svigagtige forhold i forbindelse med ansøgningen.

 

Kvinden ankede dommen på stedet.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

5. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Advarsel inden politiaktioner: Kontakt Fogedretten

OBS! Fogedrettens åbningstider tilføjet Politiet planlægger at hente skyldnere til Fogedretten i Haderslev og Vejen kommuner efter jul

4. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

To personer sigtet for røveriforsøg

Politiets efterforskning pegede på et forestående væbnet røveri

4. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

51-årig mand tiltalt for tyveri af klokker ved jernbaneoverkørsler

OBS To ord tilføjet i næstsidste afsnit 51-årig mand tiltalt for at have stjålet jernbaneklokker ved overkørsel, hvor en ung mand mistede livet