Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

7. december 2018 00:00

Vellykket øvelse på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg

Øvelsen fokuserede på to forskellige, mulige hændelsesforløb, der kan skabe uro på afdelingen.

Hvor godt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg i tilfælde af, at en person med tilknytning til bandemiljøet kommer til Fælles Akutmodtagelsen med skudsår?

Ganske tilfredsstillende.

Det er konklusionen, efter at sygehuset og Syd- og Sønderjyllands Politi den 27. november gennemførte en såkaldt procedureøvelse, der fokuserede på arbejdsgangene i tilfælde af en sådan hændelse.

 

To scenarier

Øvelsen fokuserede på to forskellige, mulige hændelsesforløb, der kan skabe uro på afdelingen.
Dels at en såret person med tilknytning til en bandegruppering bliver bragt ind med ambulance efter en skudepisode og skal behandles. Dels at personen selv møder op på hospitalet for at modtage behandling.

 

Finmasket samarbejde

Øvelsen viste, at politiet og sygehuset har et finmasket samarbejde om sikkerheden på Fælles Akutmodtagelsen.

  • Der er procedurer, der sikrer grundig briefing til sygehuspersonalet og en vurdering af sikkerhedssituationen ved indlæggelser af personer med tilknytning til bandegrupperinger.
  • Der er alarmprocedurer, der sikrer hurtig udrykning, hvis hospitalet har behov for det. Det gælder både parterne imellem samt internt på sygehuset.
  • Derudover har politiet interne procedurer for, at der sendes politipersonale til sygehuset. Det sker i tilfælde af politiopgaver, som kan medføre uro på en afdeling på sygehuset.

Mindre præciseringer

Øvelsen har givet anledning til mindre præciseringer og opdateringer af interne planer og arbejdsgange. Men alt i alt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus og samarbejdet med Syd- og Sønderjyllands Politi ganske tilfredsstillende, understreger både Sydvestjysk Sygehus og Syd- og Sønderjyllands Politi.

Mediernes kontaktpersoner er administrerende sygehusdirektør Per Busk, Sydvestjysk Sygehus, telefon 2172 6687, og politiinspektør Tage Jehn, Syd- og Sønderjyllands Politi. Ved ønske om interview med Tage Jehn, kontakt venligst kommunikationsenheden på telefon 5642 2504.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

25. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Eftersøgning på flere lokationer omkring Brørup i drabsefterforskning

Syd- & Sønderjyllands Politi er i dag, onsdag 25. juni, til stede ved Brørup. Eftersøgningen har relation til drabssag.

24. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Sag om 38-årig kvindes dødsfald er afsluttet – der er ikke fundet bevis for en forbrydelse

Anklagemyndigheden har vurderet sagen efter en længerevarende efterforskning hos politiet.

23. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fire mænd dømt for overfald

Fire mænd fik i dag fængselsstraffe efter overfald i Frodesgade i Esbjerg sidste år