Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

11. november 2022 12:51

45-årig mand tiltales for manddrab på 38-årig kvinde


Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi rejser tiltale mod en 45-årig mand for manddrab på en 38-årig kvinde, der blev fundet død den 9. december 2019. Sagen skal nu berammes og vil herefter blive behandlet ved retten.

Sydøstjylland Politis logo

Den 38-årige kvinde blev den 9. december 2019 fundet død i et udendørs spabad ved et sommerhus på Skovbrynet i området Vesterlund ved Give. Den nu tiltalte 45-årige mand blev kortvarigt anholdt i sagen, lige efter den 38-årige kvinde blev fundet død. Der var på daværende tidspunkt ikke grundlag for at fængsle ham, men han har været sigtet i sagen siden. 

På baggrund af den fortsatte efterforskning kunne Sydøstjyllands Politi på ny anholde den 45-årige mand den 21. december 2021. Dagen efter blev han fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved retten i Kolding, hvor retten fandt, at der var grundlag for at varetægtsfængsle ham. Det har han været siden. 

Massiv og omfattende efterforskning
Sydøstjyllands Politi iværksatte med det samme en intensiv efterforskning, da den 38-årige kvinde blev fundet død den 9. december 2019, og dødsfaldet blev fra starten efterforsket som en drabssag. 

Efterforskningen har været omfattende med mange forskellige efterforskningsskridt. Under efterforskningen har blandt andet retsmedicinere, teknikere og politihunde været inddraget, og der er blandt andet blevet foretaget en række forhøringer, afhøringer, tekniske undersøgelser og bearbejdning af sikrede spor mv. 

Det var den målrettede efterforskning, der førte til, at den 45-årige mand kunne anholdes den 21. december 2021, siden blev varetægtsfængslet og nu er blevet tiltalt for manddrab på den 38-årige kvinde. 

Sagen vil nu blive berammet i retten. 

Da sagen skal behandles i retten, så har Sydøstjyllands Politi ikke yderligere oplysninger.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

23. juli 2024

Sydøstjyllands Politi

Ingen tegn på at kvindes død skyldes kriminel handling

En 53-årige kvinde blev mandag fundet død i en lejlighed i Vejle. En obduktion har i dag vist, at der ikke er tegn på, at dødsfaldet skyldes en strafbar handling.

18. juli 2024

Sydøstjyllands Politi

Tjek dit pas i god tid inden afrejse og få en rolig start på ferien

Det er både en god idé og nødvendigt at tjekke både gyldigheden af sit pas samt reglerne for det land, man har planer om at rejse til. Hvis man eksempelvis skal til Tyrkiet, er det et krav, at passet skal være gyldigt i 150 dage fra indrejsedatoen.

17. juli 2024

Sydøstjyllands Politi

Tre mænd anholdt efter eftersættelse fra Brædstrup mod Horsens

Sydøstjyllands Politi foretog natten til onsdag omkring kl. 03.30 en eftersættelse af et køretøj ad Silkeborgvej fra Brædstrup mod Horsens. Tre personer blev anholdt.