Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

17. juli 2024 09:05

Tre mænd anholdt efter eftersættelse fra Brædstrup mod Horsens

Sydøstjyllands Politi foretog natten til onsdag omkring kl. 03.30 en eftersættelse af et køretøj ad Silkeborgvej fra Brædstrup mod Horsens. Tre personer blev anholdt.

Sydøstjylland Politis logo

Sydøstjyllands Politi blev i forbindelse med et muligt indbrud i Brædstrup natten til onsdag opmærksomme på en mistænkelig personbil. 

Eftersættelsen begyndte i Brædstrup omkring klokken 03.30, og personen, der førte bilen, nægtede at standse. Herefter fortsatte eftersættelsen ad Silkeborgvej mod Horsens.

Ved hjælp af en sømmåtte lykkedes det at bringe køretøjet til standsning ved Silkeborgvej/Søvej. I bilen sad der tre mænd. Den ene blev anholdt ved bilen, og de to andre løb fra stedet. De blev kort efter anholdt på en mark i nærheden.

Undervejs på turen mod Horsens blev der kastet flere genstande ud af den eftersatte bil. Senere fandt politiet to elefanthuer, arbejdshandsker samt en pandelampe på strækningen.

De tre personer, der er henholdsvis 21, 22 og 27 år, er nu sigtet for forsøg på indbrud. Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen og vurderer, hvorvidt de tre mænd skal fremstilles i et grundlovsforhør senere i dag.

Hvis en eller flere af de anholdte skal fremstilles, bliver tidspunktet for grundlovsforhøret oplyst på X.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

18. september 2026

Sydøstjyllands Politi

Efterforskningen i sag om 33-årig mands død indstilles

Intet tyder på, at der lå en kriminel handling bag, da en 33-årig mand i februar blev fundet svært tilskadekommen i Kolding. Politiets efterforskning samt lægelige erklæringer konkluderer, at skaderne skyldes en ulykke uden andre involverede.

16. september 2026

Sydøstjyllands Politi

11 personer fremstilles for at drive skunkvæksthuse

Skunkvæksthusene var placeret flere steder i Syd- og Sønderjyllands, Fyns og Sydøstjyllands politikredse.

14. september 2026

Sydøstjyllands Politi

To personer varetægtsfængslet i sag om falske 500-kronesedler

Sydøstjyllands Politi anholdt søndag aften en 18-årig mand. Han er nu sigtet i samme sag om pengefalsk, hvor en 33-årig mand blev varetægtsfængslet i lørdags.